Janteloven stammer fra bogen En flyktning krysser sitt spor, der er skrevet af Aksel Sandemose, der var en dansk-norsk forfatter.
Romanen blev udgivet på norsk i 1933 og på dansk i 1938 og handler om drengen Espen Arnakke, der vokser op i den lille by Jante, der ligger navn til janteloven.
Forfatteren selv voksede op i Nykøbing Mors, og byen har uden tvivl haft indflydelse på byen Jantes tilblivelse, men selve loven er hverken begrænset til bogen, byen eller begyndelsen af det 20. århundrede, hvor den foregår.
Janteloven
Snart 100 år efter at Aksel Sandemose udgav sin roma, mener de fleste danskere stadig, at Janteloven eksisterer i bedste velgående, og det er måske ikke så mærkeligt, for roden til den stikker dybt.
Jantelovens første bud ”Du skal ikke tro, at du er noget”, er ikke opfundet af ud af det blå af forfatteren, men trækker spor til Moselovens 10 bud, hvis smålighed og undertrykkelse bliver sammenfattet på fineste vis i Aksel Sandemoses værk.
Den er de uskrevne sociale spilleregler, der går på ikke at stikke ud og at være neutral i samfundet.
Janteloven refererer til den måde, som vi behandler hinanden på, og den del er faktisk ikke begrænset til de danske landegrænser, for kollektivt socialt pres på det enkelte individ, er ikke noget nyt eller lokalt.
Oprindeligt skrev Sandemose egentligt om arbejderklassen i byen, der alle befandt sig i det samme sociale lag, men janteloven er senere blevet bredt ud til at generelt handle om mennesker, der søger at bryde ud af deres sociale lag og nå en højere position i samfundet, uanset om det er det, der er deres formål i sig selv eller de blot ønsker at gøre noget andet.
Et eksempel på janteloven i fuldt flor i dag kan være, hvis nogle ikke mener, at du kan lykkes med, det du ønsker at gøre, hvad enten det er at tage en bestemt uddannelse, blive selvstændig eller ønsker noget at opnår noget særligt.
Udtalelser som: ”Tror du nu også, at du kan det?” eller ”Tror du nu også, at det er en god idé?”, kan selvfølgelig udspringe af almen bekymring, men de kan altså også have rod i, at personen ikke ønsker at den anden person lykkedes, for så betyder det måske, at man selv har fejlet på et eller andet plan ved ikke at tage chancer eller gå efter det man drømte om.
På den måde kan man sige, at loven egentlig falder tilbage på den person, der bruger den.
Jantelovens 10 bud
Janteloven har 10 bud, som er følgende:
- Du skal ikke tro at du er noget.
- Du skal ikke tro du er lige så meget som os.
- Du skal ikke tro du er klogere end os.
- Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os.
- Du skal ikke tro du ved mere end os.
- Du skal ikke tro du er mere end os.
- Du skal ikke tro at du duer til noget.
- Du skal ikke le ad os.
- Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig.
- Du skal ikke tro du kan lære os noget.
Ligesom med Moseloven er der altså opstillet ti bud.
Er janteloven udelukkende negativ?
Det kan umiddelbart godt se ud som om, at der ikke er noget som helst positivt at sige om janteloven, men den har faktisk også en anden side, der vidner om et fællesskab og den lighed, der er højt værdsat ikke bare i Danmark, men også i de andre nordiske lande.
Mentaliteten stammer også fra et samfund, hvor man var meget afhængige af hinanden for at overleve, og det kunne ligefrem være farligt at være uden for fællesskabet.
Alene betød ringere vilkår, og derfor var det vigtigt at man kunne stå sammen.
At individet også kan have et behov, der rækker ud over, er kommet til senere, og selvom janteloven måske stadig er i spil i dag, er den ikke helt så markant som tidligere, for det er langt mere normalt at uddanne sig, gifte sig eller at arbejder på tværs af forskellige skel.
Så janteloven har i dag lidt trangere kår, og kommer mest op til overfladen, når der foregår en eller anden form for intern konkurrence. Det kan for eksempel være i skolen eller på arbejdspladsen, hvor resultaterne tæller.
