Det korte format og subjektivitet er blot få af de mange kendetegn, der adskiller essayet fra andre genrer, og denne genre kan spores helt tilbage til en enkelt person.
Essay genretræk
Først og fremmest er et essay en kort tekst, der er fokuseret omkring et enkelt emne og er skrevet i en personlig samt meget tilgængelig stil.
Et essays genretræk er specielle, og det er afgjort en af de sjovere genrer at beskæftige sig med for mange skribenter - ikke mindst fordi, der ofte optræder skønlitterære træk i essay og fordi den er præget skribentens egne refleksioner.
Essayets tre planer
Når man skal kigge nærmere på essay genretræk, er det godt at kende til de tre planer som det fungerer på samt associationer og essayets udgangspunkt. Et essay blander noget helt konkret med minder og refleksioner og der foregår både noget på et abstrakt plan samtidig med det helt konkrete plan.
Det kan være lidt udfordrende at skille det hele ad.
Start med at kigge på udgangspunktet:
Hvilken problematik eller tema tager essayet afsæt i?
Kig derefter på associationer:
Hvilke tanker gør skribenten sig?
Kig til sidst på planerne, der er kendetegnet ved at have sin egen sproglige stil:
- Det konkrete - emne præsenteres – dette er ofte skrevet i nutid og er meget enkelt og præcist i sin fremstilling.
- Det erindrende – erfaringer og minder deles-dette er ofte i datid og her forekommer brug af adjektiver og beskrivelser ofte.
- Det reflekterende plan – emnet ses fra flere vinkler, og der tænkes over det - dette vil være skrevet i nutid og her vil der forefindes argumenterende sprogbrug.
Essayet som genre
Genretræk ved essayet er bl.a. de passager, hvor skribenten deler ud af sine minder og erfaringer og evt. kommer med konkrete beskrivelser af hændelser, hvorefter han eller hun efterfølgende forholder sig til emnet på et mere abstrakt plan, reflekterer over det og forsøger at brede det ud til noget mere generelt.
Man kan ofte se disse skift til ved at skribenten går fra at skrive ’jeg’ til at skrive ’måske’ eller ’kan tyde på’ og til over ’man’, hvor han eller hun forsøger at udbrede til noget mere almenmenneskeligt.
Der forelægger altså en slags opskrift, der gør det let at spotte trækkene.
Essayet skal aldrig ses som videnskabeligt, men som et enkelt menneskes refleksion over det valgte emne, selvom det nogle gange kan nærme sig en argumentation, der næsten kan få det til at fremstå sådan.
Det søger heller ikke i den forstand at trække holdninger ned over hovedet på læseren, uanset hvor passioneret sprogbrug der ellers er, når forfatteren inddrager sanser i sine beskrivelser.
Man er på jagt efter en sandhed på noget, der har fået skribenten til at undre sig eller tænke og som har gjort skribenten nysgerrig.
Det vises også ved, at skribenten debatterer med sig selv, eksempelvis argumenterer for og imod sine begrundelser.
For et essay er altid subjektivt. En persons perspektiv på et emne, hvis formål, ud over at dele sit syn på emnet, er at give læseren anledning til at tænke over emnet selv.
Et essay er derfor en relativ let genre at skulle beskæftige sig med og ofte også underholdende, fordi det er velformuleret og ligger op til at tænke videre og selv reflektere over forfatterens udvalgte emne.
Essay historie
Det oprindelige ord Essai kan oversættes med at forsøge eller at afprøve, men kan også oversættes med at tage personligt livtag med et emne, hvilket netop er det der sker, når man beskæftiger sig med et essay.
Man ved præcis, hvornår essay genretræk kom til. Det skete i perioden 1500-1600-tallet – en periode bedre kendt under navnet renæssancen.
Det første essay stammer nemlig fra 1580 og hedder "Essais de Michel de Montaigne”. Genren blev dermed grundlagt af Michel de Montaigne (1533-1592), da han skrev en række små artikler der omhandlede for ham aktuelle emner.
Ordet essay stammer altså fra fransk og tager enten udgangspunkt i personlige overvejelser eller i andres skrevne kilder.
Essayets genretræk forbindes dog ikke kun med Michel de Montaigne. Også Francis Bacon (1561-1626) knyttes til genren, og de to herrer skrev meget forskelligt.
Hos Montaigne, der går på jagt i sin egen psyke, er der en undersøgelsesproces i fuld gang, og man ved ikke, hvor det hele ender, mens Bacon er langt mere konkret i sine udfoldelser og tager stilling til sådan noget som individ og samfund.
