Kasper Hjulmand taler ud efter landsholdsexit: "Det er en svær dag"

Nicolai H

22 uger siden

|

20/07/2024
Sport
Foto: Stefan Constantin 22/Shutterstock
Foto: Stefan Constantin 22/Shutterstock
Efter afskeden med landsholdet, får Kasper Hjulmand slappet af på en helt bestemt måde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mens de fleste af os ser fredag som en dag til at slappe af og nyde weekenden, har Kasper Hjulmand haft en noget anderledes oplevelse.

Tidligere på dagen blev det offentliggjort, at han stopper som landstræner for det danske fodboldlandshold.

Så hvorvidt der vat tale om gravøl eller fejringsbajer, den tidligere landsholdstræner fik kørt indenbords, er svært at kunne sige.

Ikke desto mindre var han til stede på Musik i Lejet og nød en velfortjent pause fra mediernes spotlight, og i godt selskab.

SE og HØR stødte på den tidligere landstræner, som hyggede sig sammen med venner.

"Jeg er her sammen med nogle venner. Efter en hård dag i pressens mølle, så sidder jeg og hygger mig," fortæller Hjulmand.

Han indrømmede også, at han ikke havde planer om at høre live musik på festivalen, da antallet af journalister var en anelse for overvældende.

En svær afsked

Nu skal Hjulmand vænne sig til en ny arbejdsdag der ikke involverer turneringsplanlægninger og taktikudvikling - noget der lader til at blive en svær kontrakt for, hvad hverdagen har budt på de sidste fire år.

"Det ved jeg ikke rigtigt. Det er en svær dag, det er en hård dag. Det er, som det er," fortalte han mediet.

Hjulmand trådte til som landstræner i 2020, en periode præget af både stor succes og dybe skuffelser. Hans største triumf kom under EM 2020, der blev afholdt i 2021 på grund af corona-pandemien, hvor Danmark nåede hele vejen til semifinalen.

Kontrasten var skarp under VM i Qatar, hvor Danmark kun formåede at få et point og scorede lige så mange mål.

Senest førte Hjulmand landsholdet videre fra gruppespillet ved EM i Tyskland, men det blev værtsnationen, der satte en stopper for Danmarks rejse i ottendedelsfinalen.

Selvom det er slut med landstrænerrollen for Hjulmand, ser han frem til nye udfordringer. For nu handler det om at finde ro og glæde i samværet med venner og familie – og måske nyde lidt musik, når journalisterne er gået hjem.

Hvad fremtiden byder på for den tidligere træner for herrelandsholdet, må tiden vise. Indtil da handler det om at falde ned på jorden igen og nyde det gode vejr.