Tour-legende giver sin vurdering: Jonas Vingegaard ender som nummer…

Nicolai H

21 uger siden

|

27/06/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Cykellegenden har sin tvivl om den danske Tour-vinder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Cykelfans verden over så skræmte med. da Jonas Vingegaard styrtede i Baskerlandet Rundt.

Danskeren er nu tilbage på stålhesten, og vil om blot få dage begynde jagten på sin tredje Tour de France-sejr.

Men ikke alle har lige stor tiltro til danskerens chancer for et cykel-hattrick.

Cykelverdenens tidligere stjerne, Chris Froome, har udtalt sig skeptisk om Vingegaards chancer for at vinde årets Tour.,

Den firdobbelte Tour de France-vinder der selv har oplevet de omfattende konsekvenser af en lignende ulykke, har svært ved at tro på, at Vingegaard kan vende tilbage på topniveau allerede nu.

Styrtet i Baskerlandet Rundt kostede Vingegaard flere brækkede knogler, og Froome er bekymret for, om danskeren er fysisk klar til Tour de France.

"Der er helt klart nogle spørgsmålstegn om hans form. Han har ikke kørt siden sit styrt, og bare ved at kigge på hans skader, må vi være opmærksomme på, hvor hans krop måske er," skriver Froome i et blogindlæg i Escape Collective.

Froome taler af erfaring. Han styrtede voldsomt under Critérium du Dauphiné i 2019 og pådrog sig alvorlige skader, herunder et brækket lårben og en punkteret lunge.

Den britiske rytter ved derfor, hvor lang og smertefuld vejen tilbage kan være. Han er dog imponeret over, at Vingegaard overhovedet stiller til start.

På trods af sin skepsis anerkender Froome Vingegaards styrke og placerer ham som favorit nummer to til at vinde Tour de France. Favorit nummer ét er dog Tadej Pogacar, som netop har vundet Giro d'Italia og har et stærkt hold i ryggen.

"For mig er han perfekt placeret til at konkurrere til dette års Tour, specielt når hans rival nummer ét ikke er på sit absolut højeste," lyder Froomes vurdering.

UAE-holdet, med ryttere som Almeida, Yates og Ayuso, giver Pogacar en solid støtte, hvilket ifølge Froome gør sloveneren til den klare favorit. Froome påpeger, at UAE aldrig har været så stærke, og at de har tre klassementryttere, der alle kan køre i top-10.

Tour de France bliver skudt i gang lørdag.