Tidligere elitegymnast Lara deler skrækkelige hemmeligheder: “Blev mentalt og fysisk nedbrudt"

Nicolai H

2 dage siden

|

02/01/2025
Sport
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Nu deler den tidligere sportsudøver rystende fortællinger fra landsholdslejren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bag de imponerende præstationer i tysk kunstnerisk gymnastik gemmer sig en langt mindre glamourøs virkelighed.

Flere gymnaster står nu frem og sætter ord på et miljø præget af misbrug og nedbrydning.

En af dem er den 20-årig tidligere landsholdsgymnast, Lara Hinsberger, der i et opsigtsvækkende Instagram-opslag detaljer om de forhold, hun oplevede i landsholdslejren i Stuttgart.

"I Stuttgart blev jeg behandlet som en genstand. Jeg blev brugt, indtil jeg var så mentalt og fysisk nedbrudt, at jeg mistede al værdi for trænerne (og til sidst også for mig selv)," skriver Hinsberger.

Hinsberger beskriver, hvordan hun blev presset til at træne på trods af skader og lægelige advarsler. En stressfraktur i skinnebenet og en overrevet menisk i venstre knæ blev resultatet af at ignorere de røde flag.

"Jeg blev ved med at træne, til jeg fik en stressfraktur i skinnebenet og også en overrevet menisk i mit venstre knæ. Da min mor ringede til lægen (i Stuttgart), fik hun at vide, at jeg ikke måtte træne. Men lægens råd blev ignoreret. Så jeg trænede kun i den parallelle barre fem timer om dagen."

Systemet kræver ændringer

Gymnastikforbundet i Tyskland har reageret på anklagerne og lover at undersøge forholdene i Stuttgart. På kort sigt er der blevet indført en række forholdsregler, men Hinsberger påpeger, at problemet stikker dybere end én enkelt træningslejr.

"Mine oplevelser var i Stuttgart – det vigtige er, at hele systemet ændrer sig," skriver hun og peger på, at lignende problemer findes i gymnastikmiljøer andre steder i landet.

Forbundet står nu over for den svære opgave at sikre, at gymnasternes trivsel bliver prioriteret højere end medaljer og resultater. Hinsberger og andre gymnaster håber, at deres stemmer kan være med til at skubbe til forandringen.

Du kan læse Laras rystende opslag her: