Storskærms-drama hos DR og TV 2: Nu er et alternativ fundet

Nicolai H

30 uger siden

|

25/05/2024
Sport
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Danskerne har ikke været tilfredse med EM-udmeldingen fra DR og TV 2 - så nu er drastisk handling taget i brug.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Uenighed om krav til at vise Danmarks kampe ved sommerens store  fodboldmesterskab er opstået mellem TV2 og DR, der deler rettighederne til at vise Danmarks kampe.

Og det lader til at have givet danskerne fornyet lyst til at rejse til Tyskland for at opleve fodboldfeberen helt tæt på.

Rejsesøgemaskinen momondo rapporterer om mere end en fordobling i søgninger efter flyafgange til Tyskland sammenlignet med måneden før.

Mange danskere havde nok set frem til at se Danmarks fodboldkampe på storskærm i de største danske storbyer, når slutrunden begynder den 14. juni, men det har en konflikt mellem DR og TV2, der deler rettighederne til at vise kampene, sat en stopper for mange steder.

Måske af den grund, trodser danskerne nu de højere priser og kigger efter rejser til Tyskland for at opleve kampene helt tæt på. Rejsesøgemaskinen momondo rapporterer om en stigning i flysøgninger de seneste tre dage på 151% til Tyskland sammenlignet med måneden før*. 

Danskerne har generelt vist stor interesse for rejser til Tyskland i 2024. Til Stuttgart, hvor Danmark spiller sin første kamp i slutrunden mod Slovenien den 16. juni, er flysøgninger siden starten af året nidoblet sammenlignet med 2023**. Flysøgninger til Frankfurt, hvor Danmark spiller mod England den 20. juni, er tredoblet sammenlignet med 2023, og det samme er flyafgange til Munchen, hvor Danmark spiller mod Serbien den 25. juni.

“Fodboldfeberen er helt oppe i det røde felt, allerede inden slutrunden indledes. Det kommer ikke bag på os, at danskerne gerne vil se EM i fodbold, men vi er overraskede over, at interessen er så stor,” siger Per Christiansen, rejseekspert hos momondo, til Holm.dk.

“Tyskland har meget kultur og historie at byde på, så man kan som rejsende fint kombinere fodboldkampene med en ferie i landet. Danskernes rejselyst fejler ingenting, og vi forventer, at interessen fortsætter helt frem til når slutrunden indledes den 14. juni,” fortsætter Per Christiansen.

Om data

*Data er baseret på flysøgninger foretaget på momondo.dk i perioden 21.05.2024 - 23.05.2024 for afrejse fra enhver dansk lufthavn mellem 12.06.2024 og 16.07.2024 sammenlignet med søgninger foretaget i perioden 21.04.2024 - 23.04.2024 for den samme rejseperiode.