Australiens største basketballstjerne, Liz Cambage, er ude at true med, at hun vil droppe OL i Tokyo. Hun har taget stilling til Australiens reklamebilled forud for legene.
Den 29-årige Cambage, der har været en del af Australiens kvindelige basketballhold ved de seneste to Olympiske Lege, har delt flere opslag på Instagram, hvor hun blandt andet truer med at blive hjemme.
Det skriver News.com.au.
Hun deler to billeder - et af en håndfuld atleter, der fremviser Australiens uniform, og et andet, der skulle bruges til at brande holdets undertøjssponsor - hvortil hun skriver, at det overhovedet ikke repræsenterer de forskellige baggrunde, man kan finde blandt Australiens atleter.
Foto: Instagram
"Jeg har sagt det før, da jeg har sagt det én million gange. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skal repræsentere et land, der ikke repræsenterer mig," skriver hun.
Hun skriver efterfølgende, at de intentionelt forsøger at fjerne folk med farve fra fronten. Det er herefter hun truer med, at hun ikke kommer til at deltage, hvis ikke hun ser forbedringer.
Cambage har derefter delt optagelser af Cathy Freemans sejr i 400m ved OL.
"Og lad mig minde jer om noget. Det største sportslige øjeblik, vi har oplevet i Australien, skyldes en sort kvinde."
Foto: Instagram
Opslaget har været nok til at skabe opmærksomhed, og det fik AOC til at komme ud og kommentere på sagen, hvor der blandt andet blev sagt, at man anerkender Cambages pointe med hensyn til billederne.
"Atleterne, der er blevet stillet tid rådighed, kunne og skulle have afspejlet den rige mangfoldighed, der repræsenterer Australien ved de Olympiske Lege," sagde en talsmand.
Foto: Instagram
Talsmanden fortalte endvidere, at man til morgendagens generalforsamling kommer til at ændre foorfatningen, som sikrer, at Aboriginal og Torres Strait Island vil blive repræsenteret."
Cambage, der spiller for Las Vegas Aces i WNBA, vil dog først se ændringerne med egne øjne.
"I kan skrive så meget, I har lyst til, men indtil jeg ser jer ude på gaden som ægte allierede, er I intet."