To spillere behandlet for hypotermi efter landskamp: Spillede i -19

Mathias Nielsen

145 uger siden

|

04/02/2022
Sport
Foto: Andy Clayton-King/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Andy Clayton-King/AP/Ritzau Scanpix
Kampen har mødt stor kritik.

Dagens topnyheder

Det er aldrig sjovt at spille fodbold om vinteren, når temperaturerne falder, men kampen mellem USA og Honduras er en helt ny definition af koldt.

Kampen, som blev spillet natten til torsdag dansk tid, blev nemlig afviklet trods en temperatur i Minnesota på -19 grader celsius.

USA gjorde som vært dog alt, hvad der stod i deres magt, for at hjælpe spillerne, fans og personale gennem aftenen, og leverede 20.000 gratis håndvarmere, opvarmede bænke, yderligere varm mad og drikkevarer og endda godkendte batteridrevne varmeapparater.

Spillerne og dommeren fik også lov til at bære så meget koldtvejrsudstyr som nødvendigt, og mange kunne ses iført snoods, ansigtsbeklædning og handsker.

USA vandt kampen 3-0, men fokus skulle vise sig at være et helt andet sted.

Aftenens hovedfokus var på to Honduras-spillere, der måtte udskiftes på grund af hypotermi - altså underafkøling - på trods af de taget forholdsregler.

Honduras målmand Luis 'Bobo' Lopez var den første spiller, der forlod banen for at modtage behandling, da han blev skiftet ud i pausen.

Honduras angriber Romell Quioto blev også udskiftet efter at have lidt under de frysende forhold, selvom det menes, at hans tilstand var mindre alvorlig end målmandens.

Men Honduras' cheftræner Hernan Dario Gomez var ikke imponeret over, at hans hold var blevet tvunget til at spille i det iskolde vejr, sagde han ifølge Give Me Sport før kampen:

"Det er ikke normalt. Det er utænkeligt, at en magt i enhver forstand ville bringe dig hertil for at spille et spil og få et resultat. Spillet er ikke startet, men jeg kan ikke vente til det slutter. For det er ikke for at nyde, det er for at lide.”

TV2 Sport

Seneste TV2 Sport nyheder 24 timer i døgnet.