Mikkel Hansen har stået der. Jonas Vingegaard har stået der. Peter Schmeichel har stået der.
Det er efterhånden en tradition, at når de danske atleter triumferende vender tilbage til Danmark fra en stor sportsbegivenhed, så inkluderer det en tur ind på Københavns Rådhus, og en massiv fejring på Råshuspladsen fra tusindvis af jublende fans, mens sportsikonerne vinker ned fra balkonen.
Men det bliver ikke tilfældet efter OL i Paris i år.
Selvom det i skrivende stund er blevet til hele syv OL-medaljer, heriblandt en guldmedalje til Viktor Axelsen, må de undvære pandekager, taler og jublende folkemængder på folkemængden.
Hvorfor? Logistik.
Jakob Draminsky, souschef og OL-presseansvarlig hos Dansk Idrætsforbund, forklarer, at atleterne rejser hjem på forskellige tidspunkter, og nogle er allerede vendt hjem, hvilket gør det praktisk umuligt at samle alle til en stor, fælles fejring.
"Vi kunne samle nogen, men hvis vi ikke kan samle alle, bliver det ikke en ordentlig fejring," udtaler han til BILLED-BLADET.
Derudover bor ikke alle OL-deltagerne i Danmark, hvilket yderligere komplicerer muligheden for at organisere en sådan begivenhed.
Så selvom medaljehøsten er imponerende, og stolthedsfølelsen er stor, bliver den fælles fejring på Rådhuspladsen skubbet til side for nu.
Men det betyder ikke, at der slet ikke er nogen fejring. Viktor Axelsen blev eksempelvis hædret i sin fødeby, Odense, med både taler og musik.
Så selvom Rådhuspladsen må undvære sine helte, får de alligevel den anerkendelse, de fortjener - blot i mindre skala og spredt over flere steder.
