Officielt: Caroline Wozniacki har fået en plads

Nicolai H

24 uger siden

|

05/06/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tennisdarlingen skal snart bevise sit bedste.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den sidste tid har ikke ligefrem været nogen dans på roser for Caroline Wozniacki.

Tennisstjernen havde håbet på at modtage en wildcard til French Open, men det fik hun aldrig, hvorfor hun må sidde Grand Slam-turneringen over.

Det har tilmed set dagens lys, at Wozniackis team håber på et wildcard til Wimbledon, men til græsturneringen vil den 33-årige dansker tilsyneladende spille på flere heste.

Udover at krydse fingre for et wildcard vil Wozniacki nemlig forsøge at kvalificere sig til hovedturneringen gennem kvalifikationsrunderne, som starter den 24. juni.

Det er WTA, der har løftet sløret for danskerens deltagelse, skriver Ekstra Bladet.

Wozniacki deltagelse vidner om, at hun ikke vil lade sin deltagelse i den prestigefyldte Grand Slam-turnering være op til tilfældighederne ligesom sidst.

I skrivende stund ligger Wozniacki nummer 117 på verdensranglisten, hvorfor hun er nødt til at gå den hårde vej gennem kvalifikationen for at sikre sin tilstedeværelse ved turneringen.

Håbet lever

Der er dog stadig en mulighed for, at Wozniacki kan springe kvalifikationen over.

Wimbledon har endnu ikke uddelt alle sine wildcards, og hvis hun modtager et af disse eftertragtede kort, vil hun få direkte adgang til hovedturneringen, som begynder den 1. juli.

Mens tennisfans verden over i øjeblikket har fokus rettet mod French Open i Paris, har Wozniacki øjnene et lidt andet sted.

Der hersker ikke nogen tvivl om, at de danske tennisfans krydser fingre for, at hun finder vej til Wimbledons hovedturnering, og det bliver spændende at følge, om hun formår at få gjort drømmen til virkelighed.