Klimakrisen sætter sine spor: Vinter-OL afholdes uden sne

Mathias Madsen

149 uger siden

|

11/02/2022
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
For de fleste hænger vinter-OL logisk nok sammen med en masse sne, men dette års OL i Beijing bliver faktisk afholdt uden ét eneste ægte snefnug.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man skulle tro, at det er logik for burhøns, at man vælger en lokation med sne, når man skal finde ud af, hvor vinter-OL skal afholdes... men det er det åbenbart ikke.

Det vinter-OL som netop nu afholdes i Beijing i Kina har nemlig ikke så meget som ét eneste ægte snefnug. Det skriver Unilad

Der falder i gennemsnit kun et par centimeter sne i februar måned i det område, som sportsfolkene konkurrere i, og det virker derfor underligt, hvordan der kan afholdes skiløb, bobslæderæs og lignende vinteraktiviteter. 

Når man ser dette års OL på fjernsynet, er der da tilsyneladende også masser af sne, men det er faktisk falsk sne alt sammen. 

Ikke nok med at det ødelægger oplevelsen lidt at vide, at sneen ikke er ægte, så er det også ekstremt uholdbart i forhold til miljøet, da produktionen bag de mange milliarder falske snefnug er enormt miljøskadende, da det kræver kæmpe mængder af strøm og vand - sidstnævnte er der ikke meget af i Beijing. 

Har været et problem før

Ifølge mediet Times er det første gang i historien, at et vinter-OL bliver afholdt udelukkende med falsk sne, men det er dog sket op til flere gange før, at værtslande har brugt store mængder falsk sne. 

Op til 98 procent af sneen til vinter-OL'et i Pyeongchang i Sydkorea i 2018 var således falskt og cirka 80 procent af sneen til det OL, som blev afholdt i 2014 i Sochi i Rusland, var falskt.

Det er altså ikke ualmindeligt, at værtsnationer bruger falsk sne som supplement, men OL-kommiteen har i år mødt stor kritik for at have valgt et sted for afholdelse, som har "tæt på ingen naturlig sne" på dette tidspunkt af året. 

Ifølge NBC kan vi dog godt vende os til, at vinter-OL i fremtiden kommer til at blive afholdt med falsk sne, da klimakrisen gør, at der i slutningen af dette århundrede ikke vil være mange egnede steder at afholde et vinter-OL med naturlig sne. 

Ifølge en undersøgelse fra Universitetet i Waterloo i Canada så vil den nuværende 'klimakurs' gøre, at kun én ud af de 21 byer, som tidligere har afholdt vinter-OL, i 2080 vil være i stand til at afholde begivenheden igen uden at bruge 100 procent falsk sne - nemlig Sapporo i Japan. 

Undersøgelsen konkluderede dog også, at vi går en meget lysere og mere optimistisk fremtid i møde - blandt andet med hensyn til afholdelse af vinter-OL med naturlig sne - hvis vi snart laver nogle drastiske ændringer og får klimaet på 'rette kurs' igen.