Jonas Vingegaard taler rent ud af posen: “Det er nu sådan, det er”

Nicolai H

24 uger siden

|

04/07/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den danske cykelstjerne holder normalt kortene tæt på kroppen - men nu deler han alligevel ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Cyklen fylder meget - men den fylder ikke alt.

Danmarks cykelstjerne, Jonas Vingegaard, tog en sjælden pause fra sit intense træningsregime og dukkede op i TV 2's "Aftentour" onsdag aften.

Selvom han er kendt for at beskytte sit privatliv, lod han sig overtale til at dele et glimt af den personlige side af sin tilværelse med værten Michael Stærke.

Tour de France-vinderen, der er gift med Trine og far til treårige Frida, som snart bliver storesøster, delte sine tanker om balancen mellem berømmelse og privatliv.

"Der er ikke meget privatliv tilbage. Det er nu sådan, det er. Vi prøver at være meget private og værne om det, når vi ikke er i det her cykelcirkus," afslørede Jonas, mens han reflekterede over den konstante medieopmærksomhed i juli måned, når Tour de France finder sted.

Selvom offentligheden ser ham som en uovervindelig cykelhelt, indrømmede Vingegaard, at det kun er en lille kreds, der virkelig kender manden bag pedalerne.

"Det er nok mest familien, nogle venner og så dem fra holdet, der kender mig dybt. Når jeg kan være sammen med familien, så prioriterer jeg dem. De er en kæmpestor del af det og en kæmpestor støtte," forklarede han.

Med over et dusin etaper tilbage i årets Tour de France, har danskerne fortsat en rig mulighed for at komme tættere på den forsvarende Tour-vinder.