Holger Rune afslører: Denne oplevelse har været den største

Mathias Nielsen

103 uger siden

|

29/12/2022
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
2022 har været et vildt år for Holger Rune, som især udpeger én særlig begivenhed som den største oplevelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

2022 har for det store tennistalent Holger Rune været enormt godt.

Året har således budt på en masse gode og store oplevelser for den 19-årige dansker i den store tennisverden.

Han har da også fået vækket opmærksomheden hos flere internationale tennisfans, som med stor interesse følger med i Holgers enorme og hurtige udvikling.

Holger slog blandt andet til og vandt Stockholm Open i oktober måned, men den allerstørste oplevelse er sejren i en endnu større turnering, som desuden var mod en meget stor modstander. 

 – Min finale i Paris Masters mod Djokovic, siger Holger Rune til BILLED-BLADET, da han fortæller om sin største oplevelse i år.

Holgers sejr i Paris Masters i november sendte ham op i top 10 på herrernes ATP verdensrangliste, og Holger drømmer på længere sigt om at komme helt til tops i tennis på den prestigefyldte liste, som lige nu indtages af spanske Carlos Alcaraz.

Holger Rune er angiveligt rejst til New Zealand for at tage hul på de sidste forberedelser til årets første Grand Slam-turnering, Australian Open, som spilles i perioden 16.-29. januar i byen Melbourne.