2-0 er den farligste føring, det giver et kæmpe psykologisk boost at score lige inden pausen og fordi man ikke kan fyrer hele holdet, er det træneren der skal udskiftes ved dårlige resultater.
Det er blot nogle af de myter, som juristen og undersøgende journalist Lars Bjørknæs har analyseret i bogen Fodboldens Myter, der netop er blevet udsendt. I alt har han analyseret 15 af fodboldens mest udbredte myter, hvor af det kun er et par stykker, der faktisk holder vand. Konklusioner nået ved at analysere kampene i de seneste sæsoners Superligaen, Premier League, Primera Division og Champions League, hvilket i alt svarer til omkring 8.000 kampe.
Ifølge Lars Bjørknæs er det overraskende, hvorfor 2-0-myten er blevet så udbredt som den er :
"I gennemsnit bliver der scoret 2.5 mål per kamp i ikke kun Superligaen, men også store ligaer som den engelske og spanske. Derfor siger det næsten sig selv, at hvis man er foran med 2-0, så vinder man som regel også."
Ifølge Lars Bjørknæs skal man læse Fodboldens Myter for at få svaret på, hvilken føring der i stedet er den farligste. Men han vil dog gerne afslører, at effekten af at fyre en træner er stærkt overdrevet :
"I bedste fald er den ualmindeligt begrænset, specielt når vi taler om bundhold. Kigger man på de seneste sæsoner i Danmark, England og Spanien er udgangspunktet, at det kun er hold fra den bedste del af tabellen, som har haft succes med at fyre træneren. Samtidig kun i de situationer, hvor holdene over en længere periode, må anses for at have underpræsteret."
Fodboldkommentator : Der kan opstå et vakuum efter en trænerfyring
Det kommer ikke som den store overraskelse for Kenneth Hansen, der blandt andet kommenterer fodbold for TV2, at der ikke nødvendigvis er den store gevinst ved at fyre træneren. Til Dagens.dk udtaler han, at kravet da også må være en langsigtet plan, inden man skiller sig af med chefen på bænken :
"Prøv at overføre det til erhverslivet. Der fyrer du jo heller ikke topchefen eller vigtige mellemledere på baggrund af et dårligt kvartalsregnskab. Hvis en trænerfyring er eneste og sidste udvej, så bør det også stille krav til rekrutteringsprocessen efterfølgende. Fyrer du en mand der spiller 3-5-2, hvor begge wingbacks er vitale omdrejningspunkter for holdet, så nytter det jo ikke at ansætte en gammel dinosaur, der har spillet 4-4-2 med to defensive, holdende midtbanespillere, i hans sted."
Et vigtigt element i forhold til trænerfyringer er ifølge Kenneth Hansen samtidig, at de kan være med til at skabe ny luft i trupper, som igennem en længere tid har været presset grundet svingende resultater :
"En trænerfyring kan ruske op i hierarkiet og få alle folk op på tæerne igen. Men vi oplever også at det vakuum ligesom punkterer efter 3-4 kampe, og så kommer den nye træners færdigheder og egenskaber virkelig til sin ret. Og top-top trænerne hænger altså bare ikke på træerne, hvis du beslutter at skifte på managerposten midt i en sæson, så rent fagligt vil du givetvis står tilbage med en ringere trænere - på den lange bane."