Eriksen hjalp mand fra Taastrup med at score 92.000 kroner

Nicolai Busekist

142 uger siden

|

30/03/2022
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Christian Eriksen gjorde tirsdag aften en mand fra Taastrup rigtig glad. Han hjalp ham nemlig med at vinde over 92.000 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det sker sjældent, at man hos Danske Spil er en kupon med tre ciffertips, der rammer plet. Tirsdag aften lykkedes det dog en mand fra Taastrup at ramme midt i skiven på tre kampe, herunder Danmarks kamp mod Serbien.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Manden havde satset 50 kroner på, at Danmark ville vinde 3-0 over Serbien, at Polen ville vinde 2-0 over Sverige, og at England ville vinde 3-0 over Elfenbenskysten.

Derfor havde han også god grund til at juble, da Christian Eriksen sendte bolden i nettet, da han dermed sikrede Danmark en 3-0-sejr. Derudover var et sent, engelsk hovedstød også med til at redde hans kupon.

Danmarks kamp mod Serbien blev fløjtet i gang kl. 18, og manden fra Taastrup kunne derefter følge det danske mandskab, der tre gange sendte bolden i nettet - endda i relativt god tid, inden dommeren fløjtede kampen af.

Anderledes forholdt det sig dog i Englands kamp mod Elfenbenskysten, hvor det engelske mandskab havde svært ved at få scoret det sidste mål, der var krævet, før manden kunne hjulpe over den store gevinst. Inden da var både en dansk 3-0-sejr og en polsk 2-0-sejr nemlig blevet sikret.

Kort før kl. 23 tirsdag aften kunne manden fra Taastrup dog begynde at juble, da Tyrone Mings sendte en bold i nettet bag Badra Sangaré, og dermed forøgede Englands føring til 3-0.

Da alle tre ciffertips gik hjem, udløste det en gevinst på intet mindre end 92.400 kroner til mande, da han kunne se sin indsats på blot 50 kroner blive ganget med 1848.

Havde det ikke været for målet af Christian Eriksen i Parken, var de tre ciffertips dog ikke gået hjem, og manden fra Taastrup ville derfor have vinket farvel til 92.400 kroner.