Derfor løb Kasper Schmeichel rundt med en blå tunge mod Rusland

Mathias Busekist

182 uger siden

|

25/06/2021
Sport
Foto: Stuart Franklin/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Stuart Franklin/Reuters/Ritzau Scanpix
Det var umiddelbart ikke den slags spørgsmål, han havde regnet med at blive stillet, da han satte sig til rette ved pressemødet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I takt med, at man har måttet vente nogle dage, inden man igen ser Danmark i aktion ved EURO 2020, så føler mange, at tiden snegler sig afsted, hvorfor man eventuelt vælger at gense nogle af kampene, som allerede er blevet spillet. 

Om man lagde mærke til det under kampen, eller om man først faldt over den hidtil usete detalje efter at have genset kampen, så står man dog fælles om at stille det samme spørgsmål: Hvorfor var Schmeichels tunge blå under kampen mod Rusland?

Man kan roligt sige, at der var mange fans, der ønskede at få et svar fra Schmeichel, hvilket man da også endte med at få under pressemødet, som man fredag har afholdt.

Det ovennævnte spørgsmål blev dog - sjovt nok - i første omgang rettet mod Pierre Emile Højbjerg i stedet for Kasper Schmeichel, hvilket dog ikke gjorde det helt store, da Danmarks førstemålmand alligevel brød ind. 

"Det kan jeg måske svare på," kom det fra Schmeichel. 

Inden Schmeichel fik lov til at svare, så var det i stedet Højbjerg som svarede indgående om sit forhold til sine mange assists, som han har bidraget med, hvorefter han kastede bolden videre til sin holdkammerat:

"Omkring den blå tunge, tror jeg vi skal spørge målmanden."

"Jeg drak Powerade. Den er blå. Meget mere er der ikke i det, tror jeg," kommer det fra Schmeichel om den blå drik, som er meget udbredt i sportsverden. 

Det kan da såmænd også være lige meget, om hans tunge er blå, så længe han står stærkt mellem stængerne og sørger for, at Wales kommer til at score færre mål end Danmark. 

Danmark tørner sammen med Wales lørdag kl. 18 i Amsterdam.