21 lande er grønne: Her kan du komme på sommerferie

Mathias Busekist

182 uger siden

|

25/06/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Udenrigsministeriet har opdateret rejsevejledningen, hvor der såmænd er meget opløftende nyheder at hente, hvis man længes efter at komme ud at rejse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er fantastiske nyheder at hente fra Udenrigsministeriet, der har opdateret rejsevejledningen, hvor adskillige lande lørdag vil blive ændret til den grønne farve. 

Det oplyser Udenrigsministeriet ifølge Ekstra Bladet. 

Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at det har set trist ud i lang tid, faktisk hele 15 måneder, hvorfor man velkommer nyheden med åbne arme. Det vil dermed markere første gang i 15 måneder, hvor Europa har været lukket ned som følge af coronavirusset, at man kan ændre et lands farve til grøn. 

Udenrigsministeriet ændrer dog farven på en hel række lande, herunder Italien, Grækenland, Frankrig og Tyskland, som alle bliver grønne, og som Udenrigsministeriet dermed ikke længere fraråder, at man rejser til.

Frankrig vil dog stadig have få undtagelser i form af de fire oversøiske departementer Martinique, Fransk Guyana, Guadeloupe og Mayotte, hvilket også vil være gældende i Spanien, som bliver grønt, men som også har flere undtagelser i en del regioner, som forbliver gule. 

Dette gælder også Portugal, hvor Madeira fortsat vil være gul. 

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har naturligvis knyttet nogle ord til opdateringen af rejsevejledningen.

"Det er vi mange, der har glædet os til. Fra grønne lande er der ikke mere krav om test, fra gule lande skal man testes efter indrejse, men der er ikke længere krav om isolation," udtaler han i en skriftlig kommentar ifølge Ekstra Bladet. 

Det oplyses endvidere, at Danmark vil overgå til det, som Udenrigsministeriet kalder en "coronapas-baseret tilgang til rejser i EU".

Man vil dermed også fra lørdag kunne rejse ind i Danmark fra andre lande i Europa, hvis man er testet, vaccineret eller tidligere smittet og naturligvis skal man kunne fremvise coronapasset. 

De 21 lande, der bliver grønne - nogle med undtagelser i flere områder - er Belgien, Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.