Dansk håndbold i OL-problemer: Stjerne trækker sig med skade

Nicolai H

21 uger siden

|

24/07/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
“Jeg er helt tom for ord,” lyder det fra den skadede playmaker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Så er der ikke længe til.

På fredag finder den store OL-åbningsceremoni sted, og De Olympiske Lege anno 2024 kan sættes i gang med et brag.

Men hungrer du efter OL - og især håndbold - inden fredag, så er der heldigvis en olympisk tyvstart iblandt sportsgrenene.

Jagten på håndboldens største triumf for Danmark starter nemlig allerede torsdag, når de danske håndboldkvinder skal spille mod Slovenien.

Men der bliver en markant mangel på banen - den danske playmaker Simone Petersen kommer ikke til at deltage.

Onsdag morgen meddelte Dansk Håndbold på deres hjemmeside, at Simone Petersen er ude af truppen på grund af en skade.

Ved den næstsidste træning før OL kom Petersen til skade i foden. Efterfølgende undersøgelser afslørede et brud, som betyder, at hun må rejse hjem og lade holdkammeraterne klare sig uden hende.

"Jeg ville gå ind og sætte en finte, og i det jeg skal drive min bevægelse videre, føles det som om, foden ikke følger med, og så siger den bare klik. Der kunne jeg godt mærke, den var gal," fortæller en tydeligt skuffet Simone Petersen.

Simone, som havde set frem til at repræsentere Danmark på den største sportslige scene, er nu knust over situationen.

"Det er ubærligt. Jeg er helt tom for ord. Mine holdkammerater og staben har været en fantastisk støtte i situationen, og jeg ønsker dem al mulig held og lykke til OL," siger hun.

Dansk Håndbold har allerede fundet en erstatning. Helena Elver, der var udtaget som officiel reserve, træder ind i stedet for Simone Petersen i truppen.

Kampen fløjtes i gang torsdag morgen klokken 09.00 dansk tid.