Vi bliver ældre og ældre - og dette skaber et nyt samfund

Mikkel

53 uger siden

|

15/11/2023
Samfundsdebatten har i mange år drejet som om en ny demografisk udvikling.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Denne baserer sig på, at vi er begyndt at leve længere som følge af en sundere moderne livsstil og bedre levevilkår. I mange tilfælde drejer samfundsdebatten sig om de øgede udgifter indenfor ældreplejen og en bekymring herom. Her bliver der dog tit overset de store fordele som samfundet får gavn af, ved at vi har en ældre generation, som er sundere og raskere end nogensinde før. 

Aktive seniorer er dermed også et begreb, som er ved at vinde frem. Denne øgede sundhed har medført, at flere kommer ud i samfundet og skaber øget aktivitet. Vi ser det eksempelvis på mængden af frivillige seniorer som engagerer sig i lokalmiljøerne og indenfor den frivillige kultur. Her får foreningslivet i Danmark en stor gavn, da seniorer typisk vil have mere tid mellem hænderne, end andre aldersgrupper har.

Aktive seniorer sætter nye krav til lokalsamfund

Den større gruppe af aktive seniorer sætter nye krav til lokalsamfundene. Sundhedsstyrelsen anbefaler eksempelvis, at man styrker de ældre borgeres mulighed og engagement til at indgå i lokalmiljøerne. For at kunne skabe denne synergi, kræves det, at der lægges en kommunal plan sammen med både civilsamfundet og relevante aktører (f.eks. boligforeninger), så man kan lave nye indsatsområder for den ældre gruppe.

Nogle store fordele heraf er, at man får en mere aktiv gruppe af ældre. Her modvirker man både ensomhed, som desværre stadig er en udbredt tendens blandt de ældre borgere i Danmark, men man styrker også det positive engagement der ligger som et potentiale hos den store gruppe af aktive seniorer. Det vil have stor gavn for borgerne selv, men også for de mange sektorer i Danmark.

Der er flere måder, hvorpå man kan gå til dette problem på, ifølge Sundhedsstyrelsen. Man kan eksempelvis oprette en række inkluderende fællesskaber blandt de aktive seniorer , hvor de kan danne et netværk internt. Derudover ville man også kunne oprette såkaldte generationsmøder, hvor man arbejder på tværs af aldre og dermed kan skabe en større dynamik i alder blandt folk. Sådanne aktiviteter kan støttes af puljemidler eller andre støttesystemer, til stor gavn for samfundet som helhed og for borgere på tværs af mange parametre.