Spørgsmål til jobsamtale

webmaster

261 uger siden

|

20/12/2019
Business
Spørgsmål til jobsamtale
De rigtige spørgsmål til jobsamtale.
Hvis din ansøgning har bragt dig videre til i jagten på drømmejobbet, og du skal til at forberede dig på at møde din måske kommende arbejdsgiver, er det en god idé at sætte sig ind i, hvad der kan være af spørgsmål til jobsamtalen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En jobsamtale kan hurtigt føles som en slags eksamen, hvor det handler om at give de svar som eksaminator og censor ønsker at høre.

Og det kan gøre nogen nervøse, men uanset om man ser samtalen som en test eller en hyggelig snak, er det en god idé at forberede sig så godt man kan, inden man sidder i lokalet med et eller flere fremmede mennesker.

Den bedste måde er at gennemgå nogle af de situationer og ikke mindst, hvilke spørgsmål til jobsamtale, som man kan komme ud for.

Spørgsmål til jobsamtale

Du kan selvfølgelig vælge at nøjes med at tænke over, hvilke spørgsmål der kan dukke op til sådan en samtale, men endnu bedre er det, hvis du besvarer spørgsmålene mundtligt over for dig selv.

Vi kender alle til det med, at en sætning lød bedre i hovedet, end da det forlod munden, og nogle gange er det altså godt at høre det blive sagt højt.

Så pyt med at det, at det kan være en smule akavet at sidde alene og snakke højt til sig selv, for det er bedre at begå fejl her end til selve samtalen.

Er det for svært at gøre alene, så få en ven eller veninde til at agere det kommende chef, når du har fundet ud af, hvilke spørgsmål du tænker, at din måske kommende chef kunne finde på at stille dig.

Men udvælg den hjælpende person nøje. Det skal være en der er ærlig og ikke er bange for sige til dig, hvis du kommer til at udtrykke noget, som lyder knap så heldigt.

Det kan også give dig en sikkerhed i forhold til de spørgsmål, som du ikke har lyst til at besvare, fordi de går tæt på eller er ubehagelige, for det giver dig mulighed for at forberede dig, så du ikke føler, at du bliver overrumplet.

Dermed kan du få mere ro på, så du virker mere selvsikker end nervøs ved de spørgsmål til jobsamtalen. 

Disse spørgsmål kan du blive stillet til en jobsamtale

Typisk vil man kunne putte spørgsmålene ind i fem kategorier:

  • Det nye job
  • Det gamle job
  • Dine forventninger
  • Dig som medarbejder
  • Dit privatliv

Her kan du se nogle af de mest almindelige spørgsmål til jobsamtale.

Det nye job

  • Hvorfor ønsker du at søge et nyt job?
  • Hvorfor du ønsker netop dette job?
  • Hvorfor lige denne virksomhed?
  • Hvornår kan du tiltræde?
  • Hvad gør dig til den rigtige person til dette job?

Det gamle job

  • Hvilke arbejdsopgaver du havde på dit forrige job eller i dit nuværende?
  • Hvilke opgaver du er glad for/god til?
  • Hvilke opgaver du ikke bryder dig om/ikke er god til?
  • Hvad du har lært i dit tidligere job?
  • Hvordan du har det med tidspres?
  • Hvilke positive erfaringer du har fra dit tidligere job?
  • Hvilke negative erfaringer du har fra dit tidligere job?
  • Hvordan du har det med deadlines?

Dine forventninger

  • Hvilke forventninger du har til det nye job?
  • Hvilke forventninger du har til din nye chef?
  • Hvilke forventninger du har til dine nye kolleger?
  • Hvad er dine forventninger til lønnen?
  • Hvor ser du dig selv henne om x år?

Dig som medarbejder

  • Hvordan var dit forhold til dine tidligere kollegaer?
  • Hvordan dit forhold var til din tidligere chef?
  • Hvad karakteriserer dig som person?
  • Hvad er dit vigtigste aktiv?
  • Hvilke stærke sider har du?
  • Hvilke svage sider har du?
  • Er du nogensinde blevet fyret?

Dit privatliv

  • Hvilke interesser har du?
  • Hvordan vil din familie beskrive dig?
  • Hvordan vil dine venner beskrive dig?
  • Hvordan ser din familie ud?
  • Hvilke bøger læser du?
  • Hvad er din yndlingsfilm?

Husk de branchespecifikke spørgsmål til jobsamtale

Øv gerne disse spørgsmål sammen med, hvad du ellers kan komme på af spørgsmål der er relevante i din branche flere gange inden samtalen.

Du skal vise, at du kender virksomheden, at du er faglig dygtig, at du passer ind i virksomheden, men det kan også være en god idé at vise, at du forstår, hvilket marked virksomheden befinder sig på.

  • Hvordan ligger de i forhold til deres konkurrenter?
  • Hvilke udfordringer har de, (som du evt. kan hjælpe dem med at løse)?
  • Hvilke fremtidige udfordringer kan der komme for branchen/virksomheden eller området?

Og tænk også gerne over, hvilke spørgsmål du har til dem, der ikke drejer sig om personlige ting som løn og arbejdsforhold, men placerer dig i et større billede i virksomheden.