Der er en grund til at SMART modellen så ofte bliver anvendt, når det handler om at sætte smarte mål. Den er nemlig et rigtig godt værktøj, der sikrer at du, når de mål, som du har behov for eller lyst til.
Modellen sikrer dig, at dine mål ikke bliver en fluffy omgang, men i stedet smarte mål, som du arbejde med i dagligdagen og kan måle på, så du er sikker på at opnå det, som du gerne vil.
SMART modellen
SMART modellen er udviklet med det formål at konkretisere mål, så du lettere kan måle på resultaterne af dit arbejde.
Selvom den stammer fra starten af 1980erne er den ligeså god og gyldig i dag, som den var, da Georg Doran, Arthur Miller og James Cunningham in sin tid fandt på den.
Den gør simpelthen processen med at opsætte mål let at arbejde med.
Den hedder SMART modellen, fordi det er forbogstaverne i de 5 punkter, som du skal sørge for, at dine mål opstilles efter.
Dit mål skal med andre ord være:
- Specifikt: Hvad er det ønskede resultat helt konkret?
- Målbart: Du skal kunne måle, om du har opnået eller er på vej til at opnå dit mål.
- Attraktivt: Hvorfor er det vigtigt at nå netop dette mål?
- Realistisk: Målet skal kunne opnås.
- Tidsbestemt: Der skal være en specifik deadline.
Når du arbejder med SMART modellen, er du nødt til at tænke og definere dine mål på en meget jordnær måde, og det gør dig til at sætte smarte mål.
Selvom modellen ofte anvendes i forbindelse med virksomheders indtjeningsmål, kan det bruges til alle typer mål – også de lidt blødere som at man gerne vil være en god kæreste, tabe sig eller dygtiggøre sig.
Sådan bruger du SMART modellen til smarte mål
Her får du uddybet, hvordan du arbejder med de enkelte punkter i SMART modellen.
1. Specifikt
Et godt mål er et konkret mål, og det at være præcis er en forudsætning for at kunne sætte smarte mål. Derfor skal det på en eller anden måde afgrænses.
Målet kan for eksempel være, at du ønsker at tjene penge i din forretning. Men hvordan vil du tjene pengene?
Vil du sælge cykler, din arbejdstid eller din viden om bier?
Det er altså ikke blot ”at tjene flere penge”, hvilket er fluffy og ukonkret, men det at jeg vil tjene x kroner på at sælge cykler.
Jo mere konkret du kan være jo bedre, og jo lettere er det at holde fokus på målet.
Det kan også være, at du vil begrænse dit indtag af sodavand i et forsøg på at være sundere.
Men det er ikke blot ” at drikke mindre sodavand” eller ” at være sundere”.
Vil du gerne lære at danse, så find ud af, hvilken dans du genre vil lære, for det er næppe dem alle.
2. Målbart
Målbarhed hænger rigtig meget sammen med punktet specifikt.
Det er let at finde ud af, om du er på rette vej, hvis du vil tjene 500.000 kr. eller hvis du vil tabe 5 kg. Det kan du nemlig måle dig frem til.
Du kan derfor let vedtage, at du max. må indtage en halv liter sodavand pr. uge. Det er let at måle på, om du overholder det.
Tænk gerne i tal her.
3. Attraktivt
Du skal ville det her, og det skal give mening.
For eksempel vil du måske gerne tjene flere penge i din forretning, fordi du ønsker dig at komme på ferie, og det kan du, hvis du opnår at tjene 500.000 kr.
Måske vil du gerne være sundere, fordi du ønsker at tabe dig, så du kan passe de gamle jeans igen.
Hvad gør dit mål spændende at opnå?
4. Realistisk
Du må gerne være ambitiøs, men der skal være en chance for at du rent faktisk kan nå dit mål.
Hvis du gerne vil tjene 500.000 kr. på at sælge cykler inden for 1 uge, er det sikkert at det er muligt at nå i mål.
Men hvis du gerne vil tjene en halv million på at sælge cykler inden for 1 år, så er det ikke umuligt, at det kan lade sig gøre.
5. Tidsbestemt
Hvornår skal målet være nået?
Hvis du ikke har en deadline, kommer du let til at udskyde ting, eller lave en arbejdsplan, der ikke er har hold i virkeligheden. Kig også på, hvilke delmål, der kan være undervejs.
