Det senmoderne samfund stammer fra den engelske sociolog Anthony Giddens og er et sociologisk begreb, der beskriver de tendenser og ændringer, der definerer samfundet i forhold til tidligere perioder, navnlig det moderne samfund.
Senmoderne samfund
Begrebet senmodernitet har en del til fælles med begrebet postmodernitet, der blev brugt om samfundet i 1980'erne og 1990'erne, men senmodernitet har vundet overtag, ikke mindst takket være den tyske sociolog Ulrich Beck og selvfølgelig Anthony Giddens, for hvor postmodernisterne betragter modernitet som en afsluttet periode, mener senmodernisterne, at vi fortsat er i moderniteten og den bare har ændret form.
I det senmoderne samfund er verden dynamisk og foranderlig, og der er en uafhængighed mellem tid og sted.
Her træder traditioner i baggrunden, mens individerne udfordres konstant af viden og information, som der må reflekteres over, og det betyder opbrud med den måde foregående generationer har gjort tingene på.
Man kan som individ vælge og vrage mellem, hvad man vil tage til sig, og hvad man ikke vil bruge, alt efter hvad der giver mening i den enkeltes verden og dagligdag.
Det betyder, at sådan noget som janteloven er under pres, og at friheden til at vælge er i top, selvom de mange valgmuligheder kan føre til en overvældethed i stedet for tryghed.
Hvordan ser det senmoderne samfund ud?
Samfundet har på under 50 år ændret karakter i stor stil det betyder, at vi i dag lever i et samfund, der er:
- Et industrisamfund – men med service og information som de dominerende erhverv.
- Superglobaliseret både økonomisk, politisk og kulturelt.
- Styret af markedet i så høj grad, at det sker på bekostning af Staten og fællesskabets interesser.
- I bevægelse hele tiden, og kræver konstant omstillingsparathed.
- Mere overfladisk på mange punkter, og det kan knibe med at komme i dybden.
Omstillingsparat i samfundet
Det flydende samfund i konstant forandring kan være svært at navigere i for nogen, fordi msn ikke bare kan kigge på tidligere generationer og så efterabe dem.
I dette samfund kan du ikke forvente:
- at kærligheden varer livet igennem.
- at holde 25 års eller endda 5 årsjubilæum på arbejdspladsen.
- at den uddannelse du tager/tog kan bruges hele livet.
Men det er ikke kun pga. udefrakommende forandringer.
Det enkelte menneske bryder også med omgivelserne i jagten på selvrealisering.
Det går imod janteloven, der handler om at ikke at stikke ud. Her SKAL du bemærkes for at kunne blive en del af et fællesskab.
Vi styrer historien om os selv, og for nogle er det befriende, mens det for andre er kilde til utryghed og angst.
Ikke engang ting, som folk ikke troede at der kunne rokkes ved som køn og forhold ligger ikke længere fast.
Du behøver ikke at vælge mellem at være enten det ene eller det andet køn eller kun at være to personer i et forhold.
Livet er kort og alt er midlertidigt, så alle valg skal genovervejes.
Arbejdet skal bidrage med en åndelig tilfredsstillelse og selvudvikling, og er ikke bare det sted, som man tjener til dagen og vejen, og det skal alt sammen bidrage til et større forbrug, for man skal da have mere – det fortjener man jo.
Politik og økonomi
Det er ikke bare individerne, der må være omstillingsparate – det må samfundet også.
Politisk betyder det, at fællesskabet interesser bliver presset af privatisering og nogle gange forringelser af de offentlige ydelser som elforsyning, offentlig transport og sundhedsvæsen.
Offentlige instanser skal nu også konkurrere på markedsvilkår med de private, og der optræder sådan noget som fritvalgsordninger.
Da borgerne stemmer mere efter enkeltsager end partifarver, er de politiske partier under pres, da loyalitet ikke længere kan forventes i samme grad, hverken fra vælgere eller fra det der burde være partisoldater,
Politikerne forsøger at gøre opmærksomme på dem selv på sociale medier, og det handler også her ofte om individet frem for partiets linje.
Massemedierne dominerer ikke længere den politiske kommunikation – og det giver en større frihed til den enkelte politiker, der ved at de skal slå sig på enkeltsager som indvandring eller miljø for at score stemmer og nu kan kommunikere uden om pressen i stor stil.
Tiden er løbet fra de traditionelle højre og venstreorienterede. Den klassekamp der var engang, er afløst af andre temaer som socialt ansvar og miljø, for der nærmest kun en øvre og en nedre middelklasse ud over dem der ligger helt i bund og er marginaliserede eller helt i top.
