Utallige danskere har rejseplaner til sommer: Nu lyder en advarsel til disse

Nicolai H

21 uger siden

|

09/07/2024
Rejser
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Adskillige danskere bør holde øje - og handle hurtigt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når det danske sommervejr svigter, sætter danskerne kurs mod sol og varme.

Og dette år er tallene skudt særligt i vejret.

Den grå og regnfulde danske sommer har fået mange til at søge sydpå, og det mærkes hos rejseselskabet Spies, hvor der nu sælges sommerrejser som varmt brød.

"Det salg vi havde i sidste uge på sommerrejser var rekord. Der er ikke nogen uge, hvor vi har solgt lige så mange sommerrejser, som vi gjorde i sidste uge," udtaler Jan Vendelbo, administrerende direktør for Spies, til B.T.

Faktisk er der tale om en stigning på 60 procent i rejsebookinger forrige uge og yderligere 15 procent i sidste uge. Der er derfor ingen tvivl om, at vejrets dårlige opførsel og skolernes sommerferie har skubbet til rejsefeberen.

Efterspørgsel Sender Priserne i Vejret

Den store efterspørgsel har dog en bagside.

"Det er udbud og efterspørgsel, så det er klart, at de der billige priser man så i juni, de findes ikke på samme måde længere. Der er stadig rejser at få fat på i juli, men jeg tror, at vi har under 2.000 rejser til juli på charter. Det går meget stærkt lige nu," advarer Vendelbo.

Ifølge DMIs prognoser ser det ud til, at det ustadige vejr med regn vil fortsætte størstedelen af sommeren. Først i september er der håb om perioder med tørt og solrigt vejr, når højtrykkene forventes at komme på banen.

Så mens vi venter på bedre vejr herhjemme, er det med at slå til og sikre sig en plads i solen – inden de sidste rejser også forsvinder som dug for solen.