Stewardesse afslører: Dette sted på et fly er mere beskidt end toilettet

Henrik Rothenbücher

70 uger siden

|

13/08/2023
Rejser
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En stewardesse har afsløret, at der er ét sted på rutefly, som er langt klammere og mere beskidt end toilettet, og du har med garanti haft fingrene i det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Velkommen 'ombord' i denne artikel. Sørg for at dit sæde er oprejst, vinduesskjuleren er åben, at armlænet er på sin plads, og forbered dig på en utrolig klam information, som du formentlig får svært ved at glemme, næste gang du skal flyve. 

Måske tænker du, at toilettet uden tvivl er det klammeste sted ombord på et fly, men i så fald tager du grueligt fejl. 

Det har en stewardesse, som går under navnet 'Flight Bae B' (@flightbae.b), afsløret i en video på det sociale medie TikTok. 

Ifølge hende er der nemlig ét særligt sted, som er endnu mere klamt end toilettet, og det er næsten med garanti et sted, som du har haft dine fingre, hvis du har været ude at flyve. 

Hør hende forklare i videoen herunder (artiklen fortsætter under videoen):

"Lommerne i sæderne er faktisk den mest beskidte overflade [...]," kan man høre den erfarne stewardesse forklare i starten af videoen. 

Hun fortsætter: "De [red. lommerne] er mere beskidte end toiletterne, de er mere beskidte end sædebetrækket, og de er mere beskidte end bordene."

Ifølge hende skyldes det, at lommerne "aldrig bliver gjort rent."

"Medmindre der er nogen, der kaster op, eller der er noget klamt, snasket eller beskidt, der lækker ud derfra, bliver de ikke rengjort," forklarer hun videre og uddyber: "Alt rengøringen gør, er at stikke [hånden] ind og fjerne skraldet."

Ifølge stewardessen er lommerne altså fyldt med skidt og bakterier, hvorimod toiletterne ofte bliver "rengjort og desinficeret."

Næste gang du skal ud at flyve, bør du altså måske overveje at finde et andet sted at opbevare dine ting. 

Til videoen har én bruger skrevet: "Jeg placerer normalt min telefon der," hvortil 'Fligt Bae B' har svaret: "Stop med det [...]."

En anden har skrevet: "Det her er så sandt! Jeg så engang en forælder placere en brugt ble i lommen," og ifølge stewardessen er det ikke unormalt. 

Hun kalder således en brugt ble i lommen for en "favorit blandt folk."