Sådan får du mere plads i bagagerummet på årets kør-selv-ferie

Mathias Madsen

24 uger siden

|

03/07/2024
Rejser
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Du kan nemt få plads til meget mere i bagagerummet, når du skal på kør-selv-ferie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tusindvis af danske folkeskole- og gymnasieelever gik fredag på velfortjent sommerferie, og det gjorde mange af deres forældre derfor også.

Ugerne 28, 29 og 30 er den såkaldte "industriferie" i Danmark, og på fredag forventes endnu flere altså at gå på sommerferie, og for rigtig mange danskere er det lig med at sætte kursen mod syd.

Ifølge VisitDenmark rejser ca. 30-35 procent af danskerne hvert år til udlandet i sommerferien, og for langt de fleste går turen til populære rejsemål i Sydens sol såsom Italien, Spanien og Grækenland.

Nogle vælger at hoppe på en flyver, men mange pakker bilen og kører selv - evt. med campingsvognen bagpå.

På sådan en tur kan det være svært at få plads til al baggagen, hvis man også skal have børnene og cyklerne med, men heldigvis er der hjælp at hente!

Influencer Camilla Aakjær har nemlig delt et trick til at få plads til mere bagage i bagagerummet med sine næsten 50.000 følgere på Instagram, hvor hun går under navnet @camillaaakjaer.

Tricket går i al sin simpelthed ud på ikke at pakke i store, tunge og pladskrævende kufferter. Du kan se influenceren forklare det hele i videoen herunder.

Videoen er blevet set flere tusinde gange, den har i skrivende stund fået næsten 1.600 'likes', og selvom tricket er forholdsvis simpelt, så har Camilla Aakjærs følgere taget godt imod det.

I kommentarfeltet har massevis af hendes følgere således efterspurgt, hvor man kan købe de omtalte poser, og faktisk har Ikea efter udgivelsen af videoen måtte melde udsolgt - om det har noget med influencerens tip at gøre, vides dog ikke.