D. 22. februar 2022 startede krigen i Ukraine, da russiske tropper og kampvogne kørte over den ukrainske grænse. For første gang siden Anden Verdenskrigs afslutning var der igen krig på europæisk grund, og krigen brager desværre fortsat derudad.
Mange både danske og udenlandske politikere og eksperter har kaldt Ruslands invasion af Ukraine for et angreb mod Vestens demokrati og Frihed og et angreb mod Europa.
Opbakningen og støtten til Ukraine var derfor også hurtig til at få øje på, da stort set alle ledere, politikere og statsoverhoveder i Vesten på rekordtid fordømte Ruslands invasion.
Adskillige lande - herunder Danmark - igangsatte som bekendt sanktioner mod Rusland, og der blev sendt milliarder og atter milliarder kroner mod Ukraine. Og det bliver der fortsat - både fra Danmark, hele EU og flere andre lande, herunder USA.
Men det er ikke kun penge, som Ukraine modtager som støtte. Også våben og ammunition i massevis er blevet sendt østpå mod Ukraine med henblik på, at det ukrainske militær skal bruge det til at forsvare sig mod stormagten fra øst.
Danmark har - udover store pengebeløb - ifølge Regeringen blandt andet sendt ammunition, Harpoon-missilsystemer, kampvogne, droner og luftforsvar til det krigsramte land.
Det har flere andre vestlige lande også gjort, og indtil for nyligt er de ting blevet brugt til at forsvare Ukraine, men nu er det ukrainske militær også begyndt at bruge Vestens støtte til at gå til modangreb.
Angreb på russisk territorie
Ifølge Ukraine selv lykkedes det således mandag det ukrainske militær at nedskyde et russisk S-300 missilsystem, der stod på russisk territorie, og nedskydningen blev angiveligt udført med våben leveret fra Vesten.
Det skriver CNN.
Ifølge det amerikanske medie var det den ukrainske minister, Iryna Vereshchuk, der på Facebook mandag delte et billede af det brændende russiske missilsystem sammen med teksten: "Det brænder så smukt. Det er et russisk S-300. På russisk territorie. De første dage efter tilladelsen til at bruge Vestens våben på fjendtligt territorie."
Foto: Facebook / Iryna Vereshchuk
Angrebet og opslaget på det sociale medier kommer blot få dage efter, at USAs præsident, Joe Biden, gav Ukraine tilladelse til at bruge amerikanske våben til at udføre begrænsede angreb på russisk territorie omkring Kharkiv. Dette skete efter, at flere andre vestlige lande ligeledes havde slækket på betingelserne for, hvad Ukraine må bruge deres våben til.
USA har dog holdt fast i, at Ukraine kun må beskyde mål nær Kharkiv, og at de kun må bruge kortdistancemissiler til dette.
Det er uvidst, hvilket land våbnene, som blev brugt til det omtalte angreb, stammede fra.
