Når Donald Trump til januar bliver indsat som præsident i USA, medfølger også muligheden for at bo i Det Hvide Hus.
Den tager han tilsyneladende imod, men hans kone Melania Trump og deres fælles søn Barron flytter ikke med til Washington. Det skriver New York Post.
Den 46-årige nyvalgte præsidents kone og parrets 10-årige søn bliver boende i Trump Tower på Manhattan. Det gør de for, at drengen kan fortsætte sin undervisning på en privatskolen i New York.
En kilde nær på parret siger, at valgkampen har været svær for sønnen. Derfor håber Melania Trump at kunne få hans hverdag til at virke så normal som muligt.
- Melania støtter sin mand og er helt klart med på at gøre alt, der forventes af en førstedame, siger en anden kilde tæt på familien.
Beslutningen om at blive i New York betyder, at hele bygningen skal sikres bedre. Man ønsker at være sikker på, at Trump Tower er lige så sikkert som Det Hvide Hus.
Skolen Barron Trump går på koster fra 40.000 dollars om året - 280.000 kroner - og opefter.