I disse dage går forhandlingerne om regeringens såkaldte ghettoplan ind i sin afgørende fase.
Målet med den omdiskuterede plan er et ghetto-frit Danmark i 2030, og tirsdag faldt finansieringen bag planen på plads, da regeringen blev enig med Socialdemokratiet, De Radikale, Dansk Folkeparti og SF om at anvende satspuljen og ubrugte midler til beskæftigelsesområdet. Det skriver Ritzau.
Onsdag morgen afholdes der så møde i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvor den færdige plan formentlig fremlægges, men selvom De Radikale støtter finansieringen, så er det ikke sikkert, at partiet ønsker at bakke op om den endelige ghettoplan
De Radikale er nemlig ikke tilfreds med flere af planens delaftaler. Det fastslår De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.
- Vi vil ikke være med i en aftale, der reserverer ghettobegrebet til alene at handle om, hvorvidt man har ikke-vestlig baggrund, siger han og fortsætter.
- Det er for mig at se helt ubegribeligt, at det er kommet dertil. Det løser ingen af virkelighedens problemer. Det er ren symbolpolitik, lyder det fra partiets politiske leder.
Af samme grund har De Radikale fremsat tre hovedkrav, hvis du skal stå bag den kommende aftale.
Det første krav er, at de udsatte boligområder ikke inddeles udelukkende ud fra etnicitet, dernæst at kommunen - ikke en minister - afgør, om et boligområde skal rives ned. Som det tredje og sidste krav ønsker Morten Østergaard, at Danmark fra statslig side undgår at kalder områder for ghettoer, ligesom man generelt skal afholde sig fra ordet ghetto.
- At gå ind og sætte ghettoprædikatet på områder alene ud fra et etnisk kriterium, det er jeg målløs over, at Socialdemokratiet og Venstre kan gå med til, og det bliver i hvert fald ikke med vores opbakning, siger Morten Østergaard.
Planen kan dog stadig vedtages uden De Radikales opbakning, hvis enten Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti vælger at støtte regeringens udspil.
