Åh nej - nu igen! Bilist ramt af stenkast fra motorvejsbro

Nils Würtzenfeld

341 uger siden

|

09/05/2018
112
Tirsdag aften fandt to episoder sted, hvor sten blev kastet ned fra motorvejsbroer syd for grænsen. En bilist kom til skade, da hans forrude blev smadret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag aften omkring klokken 22 blev en mandlig bilist udsat for et voldsomt stenkast fra en motorvejsbro umiddelbart syd for motorvej E45 grænseovergangen ved Padborg.

Det skete da en granitsten pludselig smadrede gennem forruden på mandens BMW. Det oplyser politiet i Flensburg til TV Syd.

Manden pådrog sig flere skader i forbindelse med episoden, men var dog selv i stand til at køre ind til siden efter sammenstødet.

Efter ulykken ankom både tysk politi, brandvæsen og redningsmandskab til ulykkesstedet, hvor oprydningsarbejdet efter stenkastet resulterede i en mindre kø på den danske side af motorvejen i retning mod Tyskland.

Syd- og Sønderjyllands Politi måtte blandt andet omdirigerede trafikken til Tyskland, så den gik gennem Padborg by mellem midnat og onsdag morgen.

Granitstenen, som ramte mandens bil, måler 25 gange 25 centimeter og blev fundet i midterrabatten efter ulykken.

Senere viste det sig, at der kun en halv time før ulykken også havde fundet et andet stenkast sted på samme motorvej cirka 10 kilometer længere nede i Slesvig-Holsten. Her kom ingen dog til skade.

Der er igen åbnet op for trafikken ved grænseovergangen mellem Danmark og Tyskland.