Mette Frederiksen melder ud: Der er lys forude

Nicolai Busekist

190 uger siden

|

30/04/2021
Politik
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen (S) fortæller i et opslag på Facebook, at regeringens prognoser viser, at den danske økonomi er 'rigtig godt på vej'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mette Frederiksen har været på besøg på Aalborg Universitet, hvor hun selv har været elev.

Her har de sat deres øvrige projekter på pause, da de har kastet sig helhjertet ind i kampen om at hjælpe Danmark under coronapandemien. Det har blandt andet betydet, at de har påtaget sig en opgave at sekventere op mod 5.000 positive coronaprøver om ugen.

Som følge af deres indsats, er det muligt for Danmark at overvåge, hvordan de forskellige mutationer af virussen spreder sig. Ifølge Mette Frederiksen mener hun, at det er en indsats, der er helt uundværligt i vores kamp mod corona. Derfor takker hun også Aalborg Universitet for deres indsats.

"Netop det er med til, at vi kan holde styr på epidemien i Danmark," skriver Mette Frederiksen i sit opslag på Facebook.

Derudover påpeger hun også, at tingene hænger sammen. Ifølge statsministeren tyder det nemlig på, at de lande, der har mest styr på smitten, også klarer sig bedre økonomisk. Dermed antyder hun naturligvis, at dette også er tilfældet i Danmark.

På Facebook skriver hun, at regeringens seneste prognoser viser, at den danske økonomi er 'rigtig godt på vej'. Ikke nok med det, så tilføjer hun også, at Danmark allerede næste år kan have udsigt til at have den højeste vækst i intet mindre end 15 år.

Statsminister Mette Frederiksen skriver, at det er noget, hun finder meget imponerende. Desuden skriver hun, at det er noget, der skyldes, at 'vi i fællesskab har holdt hånden under danske lønmodtagere og virksomheder.'

"Der er lys forude – ikke mindst på grund af den store indsats, vi sammen yder," runder Mette Frederiksen sit opslag af på Facebook.