Når der ved næste folketingsvalg, der senest finder sted 17. juni næste år, skal sættes kryds på stemmesedlerne, vil Morten Messerschmidts navn formentlig være at finde på liste O, der repræsenterer Dansk Folkeparti.
Det bekræfter Morten Messerschmidt selv overfor Ritzau via sin rådgiver.
Den nuværende europaparlamentariker ønsker nemlig at gøre comeback i dansk politik, og derfor er planen at komme i Folketinget ved at stiller op i Fredensborg - hvis kredsen altså vælger ham som kandidat.
- Jeg har igennem længere tid haft en god kontakt til bestyrelserne i Fredensborg-kredsen og møder en stor opbakning herfra.
- Derfor møder jeg på onsdag op som kandidat til posten som folketingskandidat, siger Messerschmidt i en skriftlig kommentar og fortsætter:
- Men det er vigtigt for mig at understrege, at den slags jo rent faktisk besluttes af opstillingsmødet, fastslår han.
Messerschmidt har tidligere siddet i Folketinget fra 2005, indtil han i 2009 blev valgt til EU-Parlamentet.
De seneste år har Messerschmidts politiske karriere dog været kraftigt præget af møgsagerne om de to skandaleramte 'fonde' Meld og Feld, der er blandt ind i sager om misbrug af EU-støttemidler.