Melder ud: Han vil afløse Pernille Vermund

Nicolai Busekist

96 uger siden

|

17/01/2023
Politik
Foto: Presse/Nye Borgerlige
Foto: Presse/Nye Borgerlige
Pernille Vermund har meldt ud, at hun trækker sig som formand for Nye Borgerlige. Nu har en potentiel afløser meldt sig på banen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inden længe vil posten som formand for Nye Borgerlige stå ledige. Derfor skal partiet have fundet en afløser for Pernille Vermund, der har meddelt, at hun vil trække sig.

Flere navne har været på tale, men nu har den første kandidat meldt ud, at han er klar til at overtage efter Vermund.

Ifølge DR har folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen nemlig meddelt partiers hovedbestyrelse, at han planægger at stille op som formand for partiet.

"Jeg mener, jeg vil være den rette til at videreføre den kurs, som både Pernille Vermund og Peter Seier har lagt for partiet," lyder det fra Lars Boje Mathiesen ifølge DR.

"Jeg kommer til at føre det fundament videre. Nu skal vi bygge første sal på huset."

I dag er der af partiets hovedbestyrelse blevet truffet en beslutning om, at der skal vælges en ny formand på et ekstraordinært årsmøde, som vil blive afholdt den 7. februar.

Derudover er der også givet en frist til de medlemmer af partiet, der ønsker at stille op som formand. Alle kandidater skal have meldt sig senest 14 dage inden det ekstraordinære årsmøde.

Lars Boje Mathiesen har siddet i Folketinget for Nye Borgerlige siden 2019. Ved det seneste folketingsvalg i november sidste år, var han en af dem mest succesfulde kandidater, da han blev genvalgt med 11.150 personlige stemmer.

Ifølge Boje Mathiesen selv, har han den erfaring i Folketinget, der skal til, for at gøre ham til en egnet formand for det borgerlige parti.

Han slår blandt andet fast, at han har parlamentarisk erfaring, og at han har erfaring fra både det offentlige og private erhvervsliv, ligesom han tidligere har været selvstændig erhvervsdrivende.

"Jeg har siddet her de sidste fire år og siddet i benhårde corona-forhandlinger, så jeg har forhandlet med partiledere og de andre i toppen af partierne. Og så har jeg god gennemslagskraft til at få vores politik ud i medierne," siger han også ifølge DR.

Derudover hævder han, at han har opbakning fra både næstformand Peter Seier Christensen og folketingsmedlem Kim Edberg Andersen.

Pernille Vermund har meldt ud, at hun ikke kommer til at blande sig i det kommende formandsvalg, hvorfor hun heller ikke ønsker at pege på en bestemt kandidat.