Lars Løkke Rasmussen trækker sig som formand for Venstre. Det har han netop bekræftet på Facebook. Her skriver han:
'Vigtigt at holde fast i sin selvrespekt. Kan ikke være formand for et parti, hvor jeg som formand afskæres fra min mulighed for at få diskuteret og afprøvet den politiske linje, jeg har lagt, i det landsmøde-forum, hvor jeg er valgt. Tak for mange gode år', lyder det fra Løkke.
Beslutningen kommer efter et møde i forretningsudvalget i går aftes. Ifølge Ekstra Bladets kilder har også Kristian Jensen valgt at trækker sig som Næstformand.
Bitter strid om formandsposten
Striden om formandsposten i Venstre har været lang og bitter. Meget ulig tidligere har striden foregået offentligt med kritik fra flere prominente Venstre-folk. Selvom Lars Løkke er kendt som den rene comeback-kid, så har hans politiske evner ikke være nok til at vende skuden og sikre sig længere tid på formandsposten.
Nu spekuleres der i, hvem der skal afløse Lars Løkke. Favoritværdigheden i dette øjeblik må være Jakob Ellemann-Jensen, der gik direkte ind i mange danskeres hjerter med sin uforbeholdne hyldest til bacon. Men om bacon-hilsnen er nok til at sikre sig den vigtige politiske post som Venstre-formand er endnu usikkert.