Læs de barske ord: Greta Thunberg går til angreb på Mette Frederiksen

Nicolai H

15 uger siden

|

11/09/2024
Politik
Foto: Shutterstock
Den svenske klimaaktivist er langt fra fan af statsministerens valg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det formodes, at de politiske forhandlinger for den grønne omstilling af landbruget begynder, og muligvis afsluttes, de kommende uger. Med udgangspunkt i Aftalen for et grønt Danmark lægges der op til en politisk drejning, der fejres af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer for dens lave CO2-afgift og store tilskud til konventionelt landbrug, og kritiseres af eksperter,  miljøorganisationer og klimaaktivister for dens mangel på CO2- og kvælstofreduktioner:

"De kommende uger vil definere Danmarks naturpolitik for de kommende årtier, når de nu skal forhandle om den kontroversielle “Grøn Trepart”. Dette er en mulighed for at indgå den, om muligt, mest betydningsfulde landbrugs- og miljøpolitik i historien. Frem for at fortsætte med at begå de samme fejl igen og igen. Og det kan ikke lade sig gøre, uden en reduktion og komplet transformation af Danmarks katastrofale animalske produktion," forklarer Thunberg i en pressemeddelelse fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Tidligere på året udgav Den Grønne Ungdomsbevægelse bogen Levedygtigt Landbrug som ligeledes udpensler landbrugets konsekvenser for naturen og samfundsøkonomien, og optegner en håbefuld vision for en anden vej for den danske landbrugspraksis og politik. En tekst som Greta Thunberg også tilslutter sig og kalder en »smuk« vision for fremtidens landlige liv og arealanvendelse.  

En stor ny stemme i debatten

Den Grønne Ungdomsbevægelse har siden 2018 demonstreret med budskab om en ensartet CO2-afgift, lavere animalsk produktion, og en naturpolitik der drastisk forbedrer dansk biodiversitet. Dog giver den danske klimabevægelse stadig udtryk for at blive overhørt i forhandlingerne om landets fremtid, og stiller sig yderst kritiske over for den aftale, der er lavet om Grøn Trepart for landbruget. Dette håber de kan nå at ændre sig i slutspurten for landbrugsforhandlingerne, og derfor blandt andet allieret sig med den prominente klimaaktivist Greta Thunberg, der også er yderst bekymret for forhandlingerne udvikling, og den udemokratiske proces bag udformningen af landbrugets fremtid:

"Regeringspartierne og magtfulde organisationer fremlagde før sommeren deres skræmmende forslag til Grøn Trepart, men det er stadig ikke blevet vedtaget i Folketinget. Der er stadig tid nok til at redde den. Det er derfor essentielt at vi er til stede og lægger et massivt pres på dem de næste uger, og at insistere på, at det ikke er en færdig aftale. Vores fremtid afhænger af det," uddyber klimaaktivisten.

Den Grønne Ungdomsbevægelse og Greta Thunbergs udmelding på Instagram, der i skrivende stund har over 60.000 “Synes godt om”-tilkendegivelser og 1 million visninger, indvarsler en ny aktivistisk kampagne med titlen “Red Grøn Trepart”, der vil omfatte en række aktioner for at presse politikerne til tage affære.

Lover eskalering af protester de kommende uger

Aktivisterne fra Den Grønne Ungdomsbevægelse har gennem hele foråret været til stede ved Grøn Trepart-forhandlingslokalerne i København, hvor de blandt andet har heppet på de forhandlende parter og søgt dialog. Klimaaktivisterne, sammen med Greta Thunberg, lover nu at intensivere deres protester i de kommende uger og tage mere direkte aktioner i brug for at sikre, at deres stemmer bliver hørt. De kræver en højere CO2-afgift på landbruget og demokratisk repræsentation for den generation, der skal leve med konsekvenserne af beslutningerne.

"Unge aktivister har forsøgt at råbe politikerne op gennem forhandlingerne, men de har ikke lyttet. De giver os ingen andre muligheder, end at eskalere protesterne for at vise dem situationens alvor. Jeg opfordrer inderligt den danske regering til at implementerer en højere CO2-afgift på landbruget, end den, der er foreslået," fortæller Thunberg afslutningsvis.