Hård Mette Frederiksen: Vi tager deres jakker eller telefoner

Henrik Rothenbücher

219 uger siden

|

07/10/2020
Politik
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Mette Frederiksen var meget klar i tonen, da hun skulle fortælle om konsekvenserne ved at bryde et opholdsforbud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Allerede tidligere på året var Mette Frederiksen hård i tonen, da debatten faldt på indvandrergrupper, der skaber utryghed og kriminalitet i det danske samfund. Som eksempel brugte hun, at man i Danmark ikke skal være bange bare for at tage s-toget, og derfor ville regeringen komme med et forslag, så de kunne stoppe de større grupperinger.

Det forslag kom Mette Frederiksen med i går, og det gjorde hun i en bestemt tone, hvor flere blev overraskede over de kontante forslag.

Statsministeren fortalte som det første, at politiet skulle have beføjelser til at lave et decideret opholdsforbud for hele grupper af personer. 

“Det kan være på en parkeringsplads i boligområdet eller ved en S-togsstation, hvor de her drenge og unge mænd samles og skaber utryghed,” lød det fra statsministeren, da hun indtog talerstolen ved folketingets åbning i går.

Tag deres værdier

Hvis opholdsforbuddet ikke bliver overholdt, vil man blive idømt en bøde på 10.000 kroner første gang. Har man gæld til det offentlige, så vil politiet have lov til at tage værdier fra de pågældende personer. Det kan blandt andet være jakker, ure, halskæder eller mobiltelefoner.

“Første gang en bøde på 10.000 kroner. Og har man gæld til det offentlige – det kan være ubetalte regninger for tidligere kriminalitet – bliver der kontant afregning. Så skal politiet kunne tage dyre jakker, ure, mobiltelefoner med det samme,” lød det fra Mette Frederiksen fra talerstolen.

Hvis opholdsforbuddet brydes en tredje gang, så vil det straffes med fængsel. 

Hvad er din holdning til forslaget fra Mette Frederiksen og regeringen. Er det passende straffe, eller er de for hårde?