- Nu må i f***** gale mig stoppe!
Sådan starter et opslag på Facebook, som er skrevet af en virksomhedsejer, som er vred over, at der er sat karakterkrav på optagelsen til erhvervsskolerne.
Henrik Oscar Henriksen har et entreprenør- og brolæggerfirma, som altid har en lærling ansat.
Nye karakterkrav trådte i kraft efter sommerferien 2015, og det har allerede haft sine konsekvenser, mener han.
Læs også: 7-årig dreng skal synge foran et helt stadion: Så rammer ulykken ham
Han fortæller, at de nu skal kigge længere efter de gode lærlinge.
- Hvem er det egentlig, man uddanner til og for?, siger han til Dagens.dk.
Det var blandt andet fyringer på den lokale erhvervsskole, som resultat af for få elever, som fik Henriksen til tasterne.
Han sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor man vælger et karakterkrav på en uddannelse, som netop har det praktiske i fokus.
- De lærlinge, som vi har haft meget glæde af, er ikke dem med et bestemt gennemsnit, men til gengæld dem, som er kommet og banket på døren, siger han og fortsætter:
- En frisk tilgang er vigtig. Så er det egentlig lige meget, om man har haft forældre, som kunne hjælpe en til at have et vist gennemsnit.
Efter de nye regler er trådt i kraft, skal man have et gennemsnit på 02 i dansk og matematik, hvis man skal ind på en erhvervsskole.
Markant nedgang i elever der starter
Hvis man ikke har det, skal man enten have en forhåndsaftale om læreplads eller tage supplerende kurser.
- Vi har set en nedgang af elever, der er startet på grundforløbene på erhvervsskolerne på over 10 procent, siger Christian Helms Jørgensen, professor i uddannelsesforskning ved RUC nær København by.
Han forklarer, at der tidligere har været en sammenhæng imellem at klare sig okay med karakterer i folkeskolen og det at færdiggøre en erhvervsskoleuddannelse.
Men til gengæld har man også set, at omkring en tredjedel af dem, som gennemførte en erhvervsuddannelse, faktisk ikke ville leve op til det karakterkrav, der er i dag. Derfor rammer karakterkravet skævt.
Læs også: Derfor er håndværkere de bedste kærester
- Man kan frygte, at mange af dem, som ikke har klaret sig godt i folkeskolen vil føle endnu et nederlag, når de nu skal leve op til et karakterkrav, siger forskeren.
Det frygter Henrik Oscar Henriksen også. Han synes, det er ærgerligt, man ikke finder en måde at vurdere de praktiske kundskaber hos børn, så han og andre virksomhedsejere fik nemmere ved at finde de rette lærlinge.
Han bruger sig selv som eksempel. Da han var barn, dumpede han matematik, men som ejer af at firma har han nu lært den praktiske matematik frem for den teoretiske.
- Vi plejer at sige, at det gør ikke noget, om man kan regne, så længe man kan regne den ud.
Følg Dagens Politik for flere lignende artikler:
