Statens udgifter til administration er steget betydeligt, viser et nyt svar fra Finansministeriet til Folketinget.
Fra 2017 til 2023 er der tale om en stigning på 11,2 milliarder kroner - et tal, der matcher væksten i de kommunale serviceudgifter til skoler, daginstitutioner og ældreomsorg.
Oplysningerne blev først rapporteret af Berlingske.
For Martin Damm, borgmester i Kalundborg og formand for Kommunernes Landsforening (KL), er situationen uholdbar:
"Det er uhyrligt. Nogen må ganske enkelt stoppe det. Nogen er nødt til i det her land at sætte sig i spidsen for at komme det til livs. Ingen er gået til valg på at ville bruge så mange penge på administration," udtalte han til Berlingske.
En sammenligning udført af KL viser, at stigningerne i administrationsudgifterne i staten spejler de samlede stigninger i kommunernes serviceudgifter. Dog har KL udeladt ekstra milliarder givet til regionerne og sundhedsvæsenet i deres analyse.
Regeringen, repræsenteret ved finansminister Nicolai Wammen (S), anerkender behovet for en ændret tilgang.
"Regeringen har en fortælling om, at vi ikke skal bruge færre penge på administration og flere på direkte velfærd. Men kæden hopper af, fordi det ikke er kommunerne, der har haft en stor vækst i administration, men staten," indrømmede Martin Damm i sit interview.
Fra 2017 til 2023 har der været en markant vækst i antallet af administrativt ansatte på tværs af alle ministerområder. Statsministeriet er vokset med 36 procent, Erhvervsministeriet med 55 procent, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet med 58 procent.
Skatteministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet har haft de mest betydelige stigninger, med cirka halvdelen af den samlede stigning tilskrevet disse tre ministerier.
Forhandlingerne mellem KL og regeringen, som starter mandag, vil fokusere på næste års økonomi for landets 98 kommuner og deres håndtering af velfærdsområder som skoler og ældrepleje.
