For cirka seks uger siden afleverede Minkkommissionen en rapport om minkskandalen, hvor flere myndigheder anført af statsminister Mette Frederiksen uden lovhjemmel aflivede samtlige mink i Danmark.
Heri kunne man læse kritik af flere ministerier og især Mette Frederiksens højre hånd, Barbara Bertelsen, fik også meget hård kritik.
Faktisk så hård kritik at flere eksperter efterfølgende har vurderet, at det godt kan føre til en fyring, men sådan bliver det tilsyneladende ikke.
Det har Mette Frederiksen ifølge TV2 netop afsløret.
Statsministeren har netop deltaget i et lukket mødet i Folketingets Granskningsudvalg, og ifølge mediet er konklusionen efter dette møde, at man fortsat har tillid til Barbara Bertelsen, og at hun derfor ikke skal hjemsendes.
Adspurgt om, hvorfor hun ikke sender sin departementchef hjem, svarede Mette Frederiksen for kort tid siden: "[...] de ministre, der er involveret [red. i minkskandalen], bliver rådgivet af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Vi har ikke modtaget den rådgivning endnu. Derfor er det ikke afgjort endnu, hvad der bliver konsekvensen, og om der er nogle konsekvenser i den her sag."
Hun antydede således, at det langt fra er sikkert, at Minkkommissionens meget kritiske rapport vil få konsekvenser for den socialdemokratiske regerings ministre og embedsmænd; herunder Barbara Bertelsen.
"[...] jeg har tillid [...] til departementschefen i Statsministeriet [red. Barbara Bertelsen]," har statsministeren desuden udtalt for kort tid siden som forklaring på, hvorfor ingen skal hjemsendes.
Yderligere ni embedsmænd, som fik kritik af Minkkommissionen, arbejder fortsat videre, da Mette Frederiksen har udtalt, at hun har tillid til dem alle sammen.