Søndag aften holdte Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), pressemøde, hvor hun sammen med en række andre partier præsenterede en række punkter, som skal styrke Danmarks militær.
Her blev det blandt andet meldt ud, at danskerne skal til stemmeurnerne d. 1. juni i år.
Det er dog ikke et folketingsvalg, der er tale om, men derimod en afstemning om hvorvidt forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller ej.
Allerede nu er debatten godt i gang på blandt andet de sociale medier, og de forskellige partiers formænd har desuden allerede meldt ud, hvad deres holdning er.
Dét mener de forskellige partier
Følgende partier mener, at vi bør afskaffe forsvarsforbeholdet: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Frie Grønne.
Hos disse partier er argumentet ifølge TV2 først og fremmest, at Danmark på grund af forsvarsforbeholdet ikke har indflydelse på EU's militære operationer i verden, hvilket ikke er optimalt set i lyset af den nuværende situation i Europa.
Forbeholdet betyder nemlig, at Danmark ikke er en del af de militære operationer og derfor heller ikke har noget at skulle have sagt, når de bliver drøftet og besluttet.
Ifølge Mette Frederiksen er det desuden relevant at afskaffe forbeholdet, fordi verdenssituationen har ændret sig markant siden Ruslands invasion.
Ifølge hende er der således tale om en "før 24. februar og et efter 24. februar," hvor tiden efter 24. februar gør det nødvendigt at stå sammen i stærke alliancer.
Sidst men ikke mindst argumenterer flere partier for, at det også er et stærkt signal at sende til omverdenen at afskaffe forbeholdet, fordi det viser, at Danmark står sammen med resten af EU om at beskytte Vesten.
Følgende partier mener ikke, at vi bør afskaffe forsvarsforbeholdet: Dansk folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten.
Hos partierne, som er imod at afskaffe forbeholdet, er det stærkeste argument angiveligt, at man ikke kender den direkte konsekvens af en afskaffelse af forbeholdet.
Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, har således udtalt, at det er et "udefineret projekt, som ingen ved, hvad handler om."
Frygten for en regulær EU-hær, som kan bruges uden Danmarks accept, er eksempelvis ét af argumenterne imod, selvom en egentlig EU-hær endnu ikke er blevet oprettet.
Samtidig argumenterer især Dansk Folkeparti også for, at en dansk deltagelse i EU's forsvar vil forværre Danmarks NATO-samarbejde, hvilket Danmark "bestemt ikke" bør være en del af.
Spørger man Enhedslistens Mai Villadsen, så er det heller ikke nødvendigt at afskaffe forsvarsforbeholdet for at være en del af EU's forsvar, da hun mener, at Danmark allerede samarbejder fuldt ud med andre europæiske lande på trods af forbeholdet.