Der blev i den grad vendt op og ned på de politiske partier i går, da danskerne skulle stemme om et nyt folketing. Rød blok vandt en forholdsvis overlegen sejr mod den blå blok, hvor Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i den grad havde et dårligt valg.
Hos rød var der fremgang hos de fleste af partierne, hvor især SF og Radikale Venstre havde et fremragende valg, og dermed tyder alt altså på, at vi får en rød regering med Mette Frederiksen som statsminister. Hvordan regeringen kommer til at se ud, vil tiden dog vise, men til gengæld ved vi, hvilke politikere, der skal sidde i folketinget de næste fire år, og hvem der ikke skal.
For en ganske særlig person, må dagen derpå være utrolig bitter. Der er tale om Laura Lindahl fra Liberal Alliance, som ikke blot må ærgre sig over, at Liberal Alliance er gået så meget tilbage, men som også kan ærgre sig over, at hun lige præcis misser folketinget med 10 stemmer.
Hovedpersonen selv kommenterede på opslaget, hvor hun fortæller, at det nok er en af de ting, hun altid vil huske.
Store profiler misser pladsen i folketinget
Liberal Alliance politikeren er dog ikke den eneste fra det parti, der sidder med en ordentlig hovedpine i dag. Det gør også andre profiler fra partiet, da de må vinke farvel til en plads i folketinget, som de ellers følte sig ganske sikre på.
‘Gokke-Jokke’ fristes man næsten til at sige om Joachim B. Olsen, får altså ikke lov til at fortsætte på Borgen, da han ikke fik nok personlige stemmer. Samtidig blev det også et farvel til partiets formand og landets udenrigsminister, Anders Samuelsen, der ikke fik nok stemmer.
Alt i alt var det et rædselsfuldt valg for Liberal Alliance, da de blot endte med 2.3 % af stemmerne. Det er kun lige akkurat over spærregrænsen, og det er blandt andet kun 0.5 % flere stemmer end Rasmus Paludans parti, Stram Kurs.
Hverken Stram Kurs, Kristendemokraterne eller partiet Klaus Riskær Petersen formåede at få nok stemmer til at komme ind i folketinget, men det gjorde til gengæld Nye Borgerlige, der med deres 2.4 procent af stemmerne sneg sig forbi Liberal Alliance.