Den første cocktail ved navn Old fashinoned findes i Bartenders Guide: How To Mix Drinks af Jerry Thomas. Bogen er fra 1862. Her findes en cocktail der hedder: Old Fashioned Holland Gin Cocktail, men som navnet måske antyder, har den ikke meget at gøre med den whiskybaserede Cocktail, som vi i dag kender som Old Fashioned ud over fremgangsmåden.
Den første Old Fashioned, som minder om den vi kender i dag, skulle efter sigende være blevet opfundet i Louisville, Kentucky i 1880 i den private klub The Pendennis Club.
James E. Pepper, der havde en forkærlighed for bourbon, er krediteret for enten at være ophavsmand eller årsag til drinken, men dette er blot den mest vedholdende version af historien, så hvorvidt den er sand fortaber sig i alkoholtågerne.
Old Fashioned - opskrift
Opskriften er enkelt og består af hovedsageligt af en bitter og whisky eller bourbon. I dag bruges hovedsageligt Angusturo Aromatic Bitters of bourbon.
Det skal du bruge til en Old fashioned
- 6 cl Bourbon
- 1 lille tsk. sukkersirup (let at lave selv – se opskriften under drinken)
- 3 stænk Angostura bitter
- Lidt isterninger
- Evt. Appelsin- eller citronskræl til pynt
Sådan laver du en Old fashioned
- Start med at lave en portion sukkersirup. Det gøres ved at blande 2 dele sukker med 1 del vand. Rør rundt i det ind imellem til sukkeret er opløst.
(Lav bare en god portion, for det kan også bruges i andre drinks og holdbarheden er nærmest uendelig) - Hæld bitter og sukker i et whiskyglas eller et lowballglas.
- Hæld derefter bourbon i.
- Læg isterningene i glasset -lad vær med at fylde det helt op med is.
- Rør rundt i drinken, så den bliver udvandet en smule og når den rette styrke.
- Vrid en skræl af appelsin eller citron ud over drinken, så du frigiver olierne. Du kan derefter vælge at lægge skrællen i drinken eller at undlade den.
Tips til at komme i gang
Old fashioned er som sagt ikke for nye og sarte ganer, og er den for stærk til dig, kan du forsøge dig med en ’muddle’, hvor du tilsætter en skive appelsin, et stænk friskpresset appelsinsaft eller lidt mere sukkersirup eller et cocktailkirsebær. Du kan også toppe den af med lidt danskvand.
Old fashioned er ikke en begyndercocktail
Under forbudstiden i USA menes den amerikanske tradition med at tilsætte citrusfrugt at være opstået. Det kaldes også en ’muddle’. Den fremgangsmåde vandt dog ikke meget indpas i Europa, der foretrak den letbitre drink som den var.
Og Old fashioned er ikke cocktail for de, der er nye alkoholens verden. Den kræver tilvænning, og derfor findes den heller ikke ved eksempelvis teenagefester og lignende, hvor de sukkersøde drinks er i højere kurs.