Long Island Iced Tea

webmaster

326 uger siden

|

19/09/2018
Hvis du har haft en Long Island Iced Tea mellem hænderne, så ved du, at den uskyldigt udseende cocktail med det afslappede navn og den gode smag i virkeligheden gemmer på et æselspark af kaliber. Lær, hvordan du laver den her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ironisk nok skal vi muligvis tilbage til forbudstiden i 1920erne, hvor salg af alkohol var forbudt i USA, for at finde de første historier om Long Island Iced Tea.

Der skulle eftersigende have eksisteret en drink ved navn "Old Man Bishop" i Long Island, Kingsport, Tennessee lavet af en fyr med samme navn som drinken.

Ifølge legenden skulle drinken have bestået af rom, vodka, whisky, gin, tequila, og ahornsirup. 

Om historien er sand, vides ikke, men faktum er, at Long Island Iced Tea beskrives første gang i litteraturen i 1961, da Betty Crockers New Picture Cook Book udkommer i 1961 og igen i Virginia T. Habeebs American Home All-Purpose Cookbook i 1966.

Dermed er det ikke sandt at den først er opfundet i 1970erne, som en anden myte påstår.

Long Island Iced Tea - opskrift

Denne opskrift er med shaker, men du kan sagtens lave den uden, men komponenterne skal være kolde, inden du serverer den.

Det skal du bruge til en Long Island Iced Tea

  • 2 cl. lys rom
  • 2cl. tequila
  • 2cl. gin
  • 2 cl. vodka
  • 2 cl. Triple Sec eller Cointreau
  • 2 cl. limesaft
  • Cola
  • Isterninger
  • Skiver af Lime
  • 1 sugerør

Sådan laver du en Long Island Iced Tea

1. Fyld et stort glas med is

2. Læg skiver af lime i glasset.

3. Hæld spiritus og lime i en shaker sammen med is og ryst godt.

4. Hæld blandingen i glasset. 

5. Tilsæt cola til glasset er helt fyldt. 

6. Sæt sugerøret i og servér.

Flere variationer

Lime kan sagtens udskiftes med citron.

Og der eksisterer faktisk et par variationer af drinken, hvis du tør at prøve kræfter med dem. Prøv også Long Beach Iced Tea, Hawaiian Iced Tea og Miami Iced Tea.

Long Beach Iced Tea

  • 2 cl. lys rom
  • 2cl. tequila
  • 2cl. gin
  • 2 cl. vodka
  • 2 cl. Triple Sec eller Cointreau
  • 2 cl. limesaft
  • Tranebærjuice
  • Isterninger
  • 1 sugerør

Hawaiian Iced Tea

  • 2 cl. lys rom
  • 2cl. tequila
  • 2cl. gin
  • 2 cl. vodka
  • 2 cl. Triple Sec eller Cointreau
  • 2 cl. limesaft
  • Ananasjuice
  • Isterninger
  • 1 sugerør

Miami Iced Tea

  • 2 cl. lys rom
  • 2cl. ferskensnaps (bemærk, at snapsen optræder I stedet for Tequila)
  • 2cl. gin
  • 2 cl. vodka
  • 2 cl. Triple Sec eller Cointreau
  • 2 cl. limesaft
  • Tranebærjuice
  • Sprite til at toppe af med
  • Isterninger
  • 1 sugerør

Et hårdtslående bekendtskab

Drinken har endda fået sin helt egen joke. 

’Husker du din første Long Island Iced Tea?

Selvfølgelig gør du ikke det!’

Og det skyldes uden tvivl blandingen af vodka, tequila, lys rom, triple sec og gin. Der er nærmest alt andet end te i en Long Island Iced Tea, selv om den får den samme fine farve.

Alligevel formår drinken at kamuflere sin styrke i smagen bl.a. takket være colaen på en måde, så du aldrig opdager, hvor stærk den er, før virkningen sætter ind.