Et ømt knæ kan være direkte invaliderende i hverdagen, og mens nogle af årsagerne er lette at finde frem til og udbedre, er der andre der er sværere at have med at gøre.
Hvilke årsager er der til ondt i knæet?
De hyppigste årsager til ømme knæ er:
- Overbelastning
- Skader på ledbånd, menisk eller korsbånd
- Inflammation
- Gigt
Ømheden kan også skyldes andre og sjældnere årsager, så det er vigtigt, at du søger lægehjælp, hvis ikke der er tale om forhold, hvor smerterne forsvinder af sig selv i løbet at få dage.
Smerter i knæet som følge af overbelastning
Uanset om du dyrker sport eller ej, kan du risikere overbelaste dit knæ, men folk der dyrker sport er særligt udsatte.
Det er ofte overbelastning, der er tale om, når du ikke husker at have pådraget dig slag eller skader.
Overbelastning kan også forekomme ved arbejde, hvor man ligger på knæ såsom ved gulvlægning og havearbejde.
Knæet skal have ro og hvile til smerterne er væk, men er der tale om tilstanden ’bursit’ kan det kræve hjælp fra en læge.
Omkring knæleddet findes flere slimsække, som man normalt ikke kan mærke, der har til formål at beskytte knæet.
Gentagende belastning eller slag kan forårsage irritation af slimsækkene, hvilket kan medføre at en eller flere af dem hæver med ømhed til følge.
Forsvinder tilstanden ikke ved almindelig hvile, kan en kortvarig immobilisering af knæet komme på tale. Det sker med gips eller skinne og der gives evt. medicin mod inflammation eller indsprøjtning med binyrebarkhormon.
I meget sjældne tilfælde sker det dog, at slimsækken må fjernes.
Skader på ledbånd, menisk eller korsbånd
Bursit kan også forekomme efter et slag mod knæet. Slag mod knæet og vrid kan også forårsage ondt i knæet, når der opstår skader på ledbånd, menisk eller korsbånd.
Disse skader ses hyppigt hos folk der dyrker sport og en af de mest udbredte er Jumpers knee – springerknæ, der især rammer folk, der dyrker idræt, hvor der indgår hop eller spring, såsom håndbold, basketball og badminton, selvom den kan opstå ved alle sportsgrene.
Jumpers knee skyldes en bristning af en del af den sene, der er mellem knæskallen og ned ad skinnebenet. Det giver smerter og generelt ubehag, særligt ved bøj og stræk af knæ med belastning vil man kunne mærke smerterne.
Lidt i samme familie er løberknæ, der opstår ved langdistance løb. Løb er generelt rigtig skidt for knæene.
Meniskskader opstår ofte i forbindelse med vrid af knæet, hvor menisken rives helt over. Det giver stærke smerter og hævelse i knæet og kan føre til knæet låser, så det hverken kan bøjes eller strækkes.
Skader på korsbåndene er også almindelige ved idræt. Her kan der opstå en følelse af at knæet svigter, og der forekommer smerter og hævelse.
Det er vigtigt at holde pause fra træning, indtil man er helt smertefri igen - ellers kan man risikere smerterne nærmest bliver kroniske og skaden bliver langvarig.
Det er en god idé at have en læge eller en fysioterapeut med på råd – specielt når træningen skal startes op igen, for man skal være yderst forsigtig, hvis man oplever smerter.
I værste tilfælde kan en skade ende i en operation.
Man bør gøre, hvad man kan for at forebygge knæskader, da det kan fremskynde tilstande som inflammation og gigt.
Det er derfor vigtigt at styrketræne, så musklerne omkring knæet er stærke.
Inflammation som årsag til ondt i knæet
Inflammation kan opstå i forbindelse med skader, men der behøver ikke at være noget ”der er gået i stykker” som sådan, for at det opstår.
Overbelastning i al almindelighed kan også sagtens forårsage irritation forskellige steder i knæet, der kan ende i en eller anden form for betændelse.
Ved inflammation er der som regel også en eller anden form for hævelse.
Gigt
Den hyppigst gigtform i knæet er slidgigt, der typisk opstår hos + 40-årige. Det kan skyldes en skade i knæet, der tidligere i livet eller det kan opstå som følge af overvægt.
Smerterne er på forsiden af knæet og forværres ved trapper samt gang opad og nedad bakker. Bøjede knæ kan også forårsage smerter, når man sidder og knæet kan hæve.
Det er relativt let af slippe af med slidgigt i de fleste tilfælde. Styrketræning med helkrops øvelser såsom dødløft og squat med vægtstænger, hvor vægten løbende øges er en meget effektiv måde at holde smerterne fra døren - selv hvis lægerne er begyndt at tale om operation.
