Historisk: Så dyrt har det aldrig været før

Mathias Madsen

12 uger siden

|

20/08/2024
Økonomi
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Stort set alting er steget i pris de sidste par år, og én ting har nu nået et historisk højt prisleje.

Dagens topnyheder

Siden coronakrisen begyndte i 2019/2020 er prisen på mange dagligdagsting steget, og da krigen i Ukraine brød ud i 2022 stak inflationen for alvor af.

Den steg med rekordfart, og pludselig kostede uundværlige dagligdagsvarer såsom madolie, brændstof, kød og smør mange gange mere, end hvad det nogensinde før havde kostet.

Det er dog tilsyneladende ikke kun dagligdagsting, der er steget i pris de seneste par år. Prisen på én guldbar har nemlig ifølge CNN Business rundet et rekordhøjt niveau på vanvittige én million amerikanske dollars (ca. 6,7 millioner kr.).

For den pris får man altså en guldbar, som vejer ca. 12,4 kg, hvilket jo også må siges at være rimelig meget guld.

Det kosterbare metal vejes i en enhed kaldet troy ounce, som svarer til 31,1034768 g, og i løbet af fredag steg prisen på én troy ounce guld til $2.500 (ca. 16.800 kr.), og det giver altså en pris på én million amerikanske dollars pr. guldbar, da én guldbar vejer 400 troy ounces.

Voldsom stigning i 2024

Prisen på guld er ifølge det amerikanske medie steget mere end 20 procent i løbet af årets første otte måneder, og det kan være et tegn på, at investorerne forventer, at Den Amerikanske Centralbank snart sænker renterne.

En anden årsag til de stigende guldpriser er formentlig, at kinesiske storbanker er begyndt at købe guldbarrer i større grad end tidligere for at gøre sig mindre afhængige af den amerikanske dollar.

Guld har længe været - og bliver fortsat - set på som en sikker investering, som har det med at stige i pris - selv når aktiemarkedet falder. Derudover er guld mere modstandsdygtig over for inflation end mange andre investeringsformer.

Guldbarrer handles oftest mellem og af store banker og guldhandlere, og det er de færreste private, der gør sig i handel med de værdifulde barrer.