Zelenskyj vil tale direkte til danskerne i Aarhus og København

Mathias Madsen

138 uger siden

|

27/04/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danmarks befriel bliver i år markeret på en helt særlig måde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Normalt sætter millioner af danskere lys i vinduerne om aftenen d. 4. maj for at markere Danmarks befrielse efter Anden Verdenskrig. 

I år kommer aftenen også til at byde på en mere spektakulær begivenhed, da aviserne Jyllands-Posten og Politiken står bag et arrangement, hvor Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil holde tale direkte til danskerne.

Det skriver Jyllands-Posten. 

Talen vil blive sendt på storskærme i både Aarhus og København i forbindelse med 'Tænd et lys for Ukraine', og det er muligt for alle at deltage. 

Zelenskyj vil tale fra et hemmeligt sted i Kyiv over en videoforbindelse, som altså kan ses i begge storbyer. 

I Aarhus vil arrangementet finde sted på Bispetorvet, og i København kan storskærmen findes på Rådhuspladsen.

Udover Zelenskyj vil statsminister Mette Frederiksen tale i København, ligesom udenrigsminister Jeppe Kofod vil holde tale i Aarhus. 

Arrangementerne vil udover taler også indeholde fællessang, og der vil blive tændt fakler og lys for at markere Danmarks befrielse, men samtidig for at mindes ofrene for krigen i Ukraine.

Danmarks befrielse fandt sted d. 5. maj 1945, da hele Danmark - med undtagelse af Bornholm - blev befriet af de britiske tropper. Bornholm blev først befriet næsten et helt år efter; d. 5. april 1946. 

Rigsdagen blev genåbnet d. 8. maj 1945 som symbol på Danmarks befrielse, og siden har det været tradition at stille lys i vinduerne om aftenen d. 4. maj for at symbolisere, at landet igen var frit.