YouSee med trist nyt: Det er slut

Laurids Gjelstrup

15 timer siden

|

21/02/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
YouSee med trist nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra april 2025 vil YouSee indføre nye begrænsninger for brugen af streamingtjenesten uden for hjemmet.

Det betyder, at YouSee Play-appen fremover kun kan benyttes på én enhed ad gangen, når brugeren er væk fra hjemmets fire vægge.

Det er dermed slut med at dele loginoplysninger, som er blevet udbredt, lyder det fra tv-distributøren.

YouSee har i længere tid oplevet problemer med ulovlig deling af konti, hvor flere personer benytter samme abonnement uden at bo under samme tag.

Ifølge selskabet er begrænsningen en nødvendighed for at leve op til krav fra tv-stationerne. "Desværre er deling af login et udbredt problem, og derfor er vi nødt til som branche at indføre tiltag for at begrænse dette fænomen- og som virksomhed er vi faktisk forpligtede af tv-stationerne til at begrænse ulovlig deling af login," udtaler Mikkel Riis-Jørgensen, presseansvarlig hos YouSee, til BT.

Det skriver Flatpanels

Særlige regler

For brugerne betyder ændringen, at legitim streaming uden for hjemmet bliver mere besværlig. Eksempelvis vil det kunne mærkes i sommerhuset eller hvis flere familiemedlemmer er på farten samtidig.

Enheder som mobiltelefoner, tablets, PC’er og YouSee Streamere er omfattet af de nye regler.

Inden for hjemmet vil YouSee fortsat tillade streaming på op til fem enheder samtidig.

Dog gælder der særlige regler for TV3-kanalerne, hvor kun én kanal ad gangen kan streames blandt TV3+, TV3 Sport og TV3 Max. Hvordan YouSee teknisk vil skelne mellem hjemme og udebrug, er endnu ikke oplyst.

Med begrænsningen følger YouSee i fodsporene på andre streamingtjenester som Netflix, der tidligere har taget lignende skridt for at bekæmpe kontodeling.

Tiltaget skal sikre, at brugerne overholder abonnementsvilkårene og bidrage til en mere fair anvendelse af tjenesten.