X Factor er rykket til lørdag: Sådan kan du alligevel se det i aften

Kamille Isaksen

32 uger siden

|

26/01/2024
Nyheder
Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Selvom det ikke sendes som normalt, har du alligevel mulighed for at se X Factor allerede i dag.

Dagens topnyheder

Hvis du ikke skulle have gået hen og bemærket det, så er Danmarks håndboldherrer kommet i semifinalen, som kolliderer med sendetidspunktet for det populære underholdningsprogram X-Factor.

Så hvis du troede, at du skulle sætte dig foran tv-skærmen i aften klokken 20.00 med bland selv-slik i sofaen for at se 'X Factor', kan du ende med at blive slemt skuffet.

I hvert fald hvis du havde sat næsen op efter at se underholdningsprogrammet X Factor som Flow-tv.

Det populære TV 2 program X Factor har nemlig måttet vige pladsen endnu engang.

Beslutningen er taget for at gøre plads til Danmarks semifinale mod Tyskland.

Og det er tredje gang, at 'X Factor' må vige pladsen for en anden begivenhed. Tidligere har et hyldestshow for dronning Margrethe og en anden håndboldkamp også forårsaget lignende ændringer. Denne gang er det femte program i serien, og anden 6 Chair Challenge, der er blevet flyttet.

- Det bliver for sent at sende et stort underholdningsprogram som ’X Factor’ efter kampen. Derfor rykker ugens ’X Factor’ til lørdag klokken 20, så alle har mulighed for at se begge dele, fortsætter Mette Ernst Gravesen.

Det oplyser TV 2.

I stedet for fredag klokken 20.00 på TV 2 sendes underholdningsprogrammet lørdag samme tid og på samme kanal.

Men der er dog godt nyt til dig, som ikke kan vente helt så længe med at se underholdningsprogrammet.

TV 2 Play-abonnenter har nemlig mulighed for at se 'X Factor' allerede fredag. Programmet bliver tilgængeligt på streamingtjenesten fra klokken 06.00 fredag morgen.