Woody Allen anklages for sexmisbrug

admin

10 år siden

|

02/02/2014

Dagens topnyheder

I et åbent brev beskylder den nu 28-årige Dylan Farrow hendes adoptivfar, stjerneinstruktøren Woody Allen, for at have misbrugt hende, da hun var syv år.

Misbruget skal have fundet sted i et pulterrum i deres hjem. Allerede i 1993 kom sagen i medierne, efter at Dylan Farrow havde fortalt til sin mor Mia Farrow om de påstående overgreb. Woody Allen afviste dengang alle anklager, og sagen kom aldrig for retten.

Woody Allen har anklaget Mia Farrow for at have opfundet anklagerne i forbindelse med en bitter strid om forældreretten til parrets børn.  

Dylan Farrow begynder det åbne brev, der er offentliggjort i The New York Times, således: "Hvad er din favoritfilm med Woody Allen? Før du svarer, skal du vide, at da jeg var syv år, tog Woody Allen mig i hånden og med ind i et skabslignende pulterrum på anden sal i vores hus."

"Han bad mig lægge mig på maven og lege med min brors elektriske tog. Så misbrugte han mig seksuelt," skriver BBC.

Dylan Farrow lever i dag i Florida under et andet navn. Hun skriver i brevet, hvordan hun efterfølgende har været præget af skam og skyldfølelse og udviklede en spiseforstyrrelse og begyndte at skære i sig selv. 

Woody Allen nægter at udtale sig i sagen.

Newspaq