Lokalt bøfhus tog kampen op mod omstridt problem: Kort efter var alle stole optaget

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

18/11/2024
Indland
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Lokalt bøfhus satte foden i jorden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

At reservere et bord på en restaurant plejer at være en selvfølge for de fleste gæster, men for restauratørerne kan det være begyndelsen på en udfordrende aften.

Problemet med udeblevne gæster har de seneste år taget til, og nu løfter flere i branchen stemmen for at skabe opmærksomhed omkring konsekvenserne.

En lille restaurant i Ringsted har taget initiativ til en debat, der nu bakkes op af nogle af landets største spillere i restaurationsbranchen.

Marco Kekec er ejer af Ferdinands Bøfhus i Ringsted, og han oplever, at et stigende antal gæster ikke møder op til deres reservationer – uden at afbestille.

For en lille restaurant som hans kan det betyde tab, både økonomisk og ressourcemæssigt.

På Facebook delte Marco sine frustrationer, og opslaget har hurtigt fået stor opmærksomhed.

Sådan skriver TV 2.

I opslaget delte Marco, at der var mange gæster, som reserverede et bord på Bøfhuset, hvorefter de undlod at dukke op.

Men lørdag aften var anderledes. Efter en uge med fokus på problemet dukkede alle 108 reserverede gæster op, og restauratøren håber, at opråbet har fået flere til at tænke over konsekvenserne af udeblivelser.

Ikke alene om problemet

Problemet med gæster, der udebliver, er ikke kun noget, små restauranter oplever.

Morten Løwenstein er marketingchef hos restaurantkæden Madklubben, og han kender situationen alt for godt.

"Vi forbereder os på aftenen og indkøber råvarer. Og hvis der er stuvende fuldt, sætter vi bemanding af til det. Det er irriterende,," fortæller han.

For at mindske problemet tester Madklubben nu et nyt system, hvor gæster skal reservere et beløb på deres betalingskort, som trækkes, hvis de ikke møder op eller annullerer deres reservation i tide.

Kamilla Seidler, ejer af restaurant Lola i København, har allerede indført et lignende system. Her betaler gæsterne 250 kroner pr. person, hvis de udebliver. Hun mener, at det er en rimelig løsning.

I Ringsted har Marco Kekec valgt en mere forsigtig tilgang. Han planlægger at indføre et system, hvor gæster får en sms dagen før deres reservation for at bekræfte deres ankomst.

Dette skyldes, at han ikke mener, at Ringsted er klar til at indføre sådan et gebyr endnu.

Som nævnt tidligere i artiklen mødte alle gæster op efterfølgende hos Ferdinands Bøfhus, og han har herefter delt et opslag på Facebook, hvor han takker sine kunder.

Du kan se hele opslaget her: