WHO advarer: Barn smittet med dødelig og smitsom virus i Indien

Mathias Madsen

23 uger siden

|

11/06/2024
Nyheder
Arkivfoto / Foto: Wikimedia Commons
Arkivfoto / Foto: Wikimedia Commons
WHO advarer tirsdag om, at et barn er blevet smittet med virusset H9N2.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom det efterhånden er nogle år siden, at corona - også kendt som Covid-19 - hærgede over hele verden og lukkede store dele af verdenssamfundet ned, så er det formentlig de færreste, der har glemt, hvordan det var.

Nærmest fra den ene dag til den anden var et virus, som opstod i Kina, skyld i, at vi levede i en verden, som mest af alt mindede om plottet til en apokalyptisk dommedagsfilm.

Heldigvis har vi lagt coronaen bag os, men bare tanken om en ny pandemi kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste, og hvis du er én af dem, så er der dårlige nyheder.

WHO har nemlig ifølge TV2 oplyst, at et barn i Indien er blevet smittet med den ekstremt smitsomme og potentielt livsfarlige fugleinfluensa-type, som går under navnet H9N2.

Barnet, som er blevet smittet, opholder sig i den indiske delstat Vestbengal i det nordøstlige Indien ved grænsen til Bangladesh, og han er indtil videre det eneste konstaterede smittetilfælde i området.

Sådan lyder det ifølge Reuters fra WHO.

Ekstremt smitsom og farlig

Fugleinfluensa spreder sig - som navnet antyder - oftest blandt fugle, hvor virusset ifølge Fødevarestyrelsen er ekstremt smitsomt og kan have op til 100% dødelighed.

Det er dog før set, at det har spredt sig til andre pattedyr - for eksempel grise og katte - og sågar til mennesker, og man har således flere steder i verden før oplevet deciderede epidemier af fugleinfluensa.

Ifølge Fødevarestyrelsen smitter influensaen, som findes i mange forskellige arter, "normalt ikke til mennesker."

"I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom hos mennesker [...]," lyder det fra styrelsen, og når mennesker smittes med virusset, som det er tilfældet lige nu i Indien, kan det være "en dødelig infektion."

Det gælder flere af underarterne af fugleinfluensa - herunder H9N2, som barnet i Indien er smittet med.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside står der om smitte til mennesker følgende: "mennesker [...] kan smittes med fugleinfluensa. Svin udgør et reservoir for visse influensa A-virus. Det er påvist, at nogle stammer af AI-virus kan inficere svin, og der er en risiko for, at inficerede svin kan overføre sygdommen til [...] mennesker."

Du kan læse mere om virusset, smitte til mennesker og farligheden på Fødevarestyrelsens hjemmeside ved at trykke her.